Cordless TrackMan® Optical er den første fingerstyrede trackball med både optisk
og trådløs teknologi
Logitechs nye trackball kombinerer æstetik med avanceret funktionalitet
Logitech har lanceret en ny model i den populære linie af optiske trackballs.
Cordless TrackMan® Optical er den første fingerstyrede trackball med både optisk
og trådløs teknologi, og er nu i butikkerne til en vejledende udsalgspris på kr.
549,- kr. inklusive moms.
Cordless TrackMan® Optical's smukke design er udstyret med Logitechs
varemærkeregistrerede Marble® optical sensing-teknologi til let cursor-bevægelse
og 27 MHz trådløs digital radioteknologi, der giver den ultimative trådløse
frihed. Trackball'en har avancerede navigationsegenskaber i et komfortabelt
fingerstyret højrehånds design. De specielle 'drag-lock'-funktioner gør det let
at flytte tekst og billeder, og den unikke CruiseControl* scroller gør brugeren
i stand til at scrolle hurtigt gennem hjemmesider og dokumenter ved blot at
trykke på en knap. Med de tommelfingerstyrede 'forward'- og 'back'-knapper kan
man navigere gennem applikationer og hjemmesider uden at skulle flytte cursoren
til browserens skærmfelter, og knapperne kan indstilles efter personlige
præferencer. Cordless TrackMan Optical leveres i en metallisk sølvfarve med
sorte linier, der fremhæver produktets originale designfunktioner.
Logitech er i dag den førende leverandør af mus og trackballs på verdensplan med
mere end 25 mio. solgte enheder. Virksomheden har siden introduktionen af
TrackMan® Marble® i 1995 været drivkraften bag udviklingen af
trackball-teknologi. Marble® optical sensing-teknologiens øjeblikkelige succes
gav hurtigt Logitech en førerposition i denne produktkategori. Logitech anvender
nu teknologien i alle sine trackballs, og sikrer dermed et højt niveau af
præcision og pålidelighed. Og fordi der ikke er nogen bevægelige mekaniske dele,
kræver produkterne næsten ingen vedligeholdelse. Nogle af Logitechs mest
populære er desuden trådløse, så den optiske præcision kombineres med trådløs
fleksibilitet og frihed.
Logitech Cordless TrackMan Optical bruger enten en USB eller en PS/2 interface
og er kompatibel med Windows® 95 og 98, Windows NT® 4.0, Windows® 2000, Windows®
Me og Windows® XP samt Macintosh® OS 8.6 eller senere versioner. Der er fem års
garanti på produktet.
Logitech, der blev grundlagt i 1981, designer, fremstiller og markedsfører
produkterne og den tilhørende software, som forbinder mennesker til den digtale
verden og Internettet og giver dem mulighed for at arbejde, lege, lære og
kommunikere mere effektivt. Logitechs produkter omfatter Internetkameraer, mus,
keyboards og trackballs, multimediahøjttalere, telefoniprodukter og interaktive
produkter til spilstyring som joysticks, gamepads og racerrat.
Logitech er en schweizisk virksomhed med operationelt hovedkvarter i Fremont,
Californien og regionale hovedkvarterer i Romanel, Schweiz og Hsinchu, Taiwan.
Logitechs aktier handles på den schweiziske børs under symbolerne LOGN og LOGZ
og i USA på Nasdaq National Market System (LOGI). Virksomheden har
produktionsapparat i Asien og kontorer i Europa, U.S.A og Asien. Det danske
kontor ligger på Østerbro i København.