Hitachi overtager IBM harddiske

Diverse d.  03. januar. 2003, skrevet af Greforb 0 Kommentarer.  Vist: 410 gange.

Hitachi har opkøbt majoriteten i IBM's harddisk-afdeling, så IBM stopper med at lave harddiske. Hitachi har lavet et nyt del-firma, der hedder Hitachi Global Storage Technologies. De har betalt 2,05 milliarder dollar, som er 70% af købssummen. De sidste 30% skal betales til IBM over de næste 3 år. Det nye del-firma kommer til at have hovedsæde i San Jose i Californien og vil beskæftige 24000 medarbejdere, heraf 18000 fra IBM og 6000 fra Hitachi. I alt vil der blive 11 primære produktions-steder rundt omkring i verden. Tænk engang, så er der alligevel håb, det kunne jo være at Hitachi kunne lave nogle bare lidt mere holdbare harddiske end IBM.