Danske Amitech sender en ny 15? design TFT-fladskærm på markedet til bare 2.799 kroner. Den sølvgrå design-fladskærm har indbyggede højtalere og strømforsyning og fylder derfor minimalt på skrivebordet. Høj opløsning og hurtig opdateringstid giver et skarpt skærmbillede, og design-fladskærmen tilpasser sig automatisk indstillingerne på brugerens computer ? eksempelvis den foretrukne opløsning.
Med en ny 15? TFT-fladskærm udbygger danske Amitech sin konsekvente satsning på design. Den sølvgrå skærm med indbyggede højtalere og strømforsyning giver brugeren optimale betingelser for at indrette en stilfuld computer-arbejdsplads.
Teknologisk set er design-fladskærmen også placeret allerforrest i feltet med en god billedopløsning og en hurtig opdateringstid.
Prisen passer alle Med en pris på bare 2.799 kroner sørger Amitech for, at alle danske familier kan udskifte den gamle skærm, som står og fylder på skrivebordet, med en ny 15? design-fladskærm - uden at underminere husholdningsbudgettet. 15? tommer fladskærme fra andre producenter koster typisk mellem 3.500 kroner og 5.000 kroner*.
TFT-fladskærme har et markant større billedareal end CRT-skærme (almindelige skærme). Amitechs nye 15? fladskærm har således et billedareal, der svarer til en traditionel 17? CRT-skærm, og samtidig er strømforbruget blot en tredjedel af det, som en typisk CRT-skærm bruger.
Design-fladskærmen fylder desuden meget lidt ? blandt andet fordi højtalerne og strømforsyningen er bygget ind i skærmen, og derfor ikke optager plads på skrivebordet. Dermed er det for alvor muligt at indrette en stilfuld computer-arbejdsplads, og 15? fladskærmen lægger sig således helt i tråd med proportionerne på Amitechs arkitektdesignede pc SmartSize og øvrige fladskærme.
Ifølge det engelske analyseinstitut Meko, der har specialiseret sig i fladskærms-markedet, udgør fladskærme nu 30 procent af alle solgte computerskærme i Europa. Analyseinstituttet IDC vurderer tilmed, at fladskærme vil overhale traditionelle skærme målt på omsætning allerede i år.
God til actionspil Opløsningen på Amitechs 15? design-fladskærm er 1024x768 pixels og kombineret med en opdateringshastighed på bare 30 millisekunder, er brugeren sikret et skarpt skærmbillede og en rolig grafik, selv hvis man bevæger musen hurtigt. Derfor er design-fladskærmen yderst velegnet til for eksempel actionspil og andre grafiktunge udfordringer. I efteråret 2002 roste månedsbladet Datatid Amitechs forrige 15? fladskærm for den hurtige opdatering og evne til at håndtere selv meget hurtige grafiske bevægelser. Amitechs nye 15? fladskærm har de samme kvaliteter, men er endnu mere attraktiv da både strømforsyning og højtalere er bygget ind i skærmen.
Fladskærmen tilpasser sig automatisk de indstillinger, som brugerens computer benytter ? eksempelvis den foretrukne opløsning og billedjustering i forhold til skærmen. Der skal ikke trykkes eller drejes på knapper af nogen art.
Pris inklusiv moms:
2.799,- kroner.
Fladskærmen kan købes hos blandt andet Merlin, Expert og Electronic World.
*) Oplysningen stammer fra forhandlermagasinet Computer Reseller News.
Design-pakker til halv pris Med Amitechs design-pakker kan 15? TFT-fladskærmen suppleres med trådløst tastatur, trådløs mus og endda fladhøjtalersæt med subwoofer. Dermed kan man få designet pc-udstyr uden store investeringer.
Den mindste pakke indeholder ? ud over fladskærmen ? et trådløst design-tastatur og en trådløs mus. Den samlede pris er 3.199 kroner, og dermed fås tastatur og mus til bare 400 kroner, hvilket er 50 procent under normalprisen.
Den store pakke indeholder trådløst design-tastatur, trådløs mus og fladhøjtalersæt med subwoofer - ud over fladskærmen. Den samlede pris for pakken er 3.599 kroner, og igen er besparelsen på ekstra-udstyret 50 procent i forhold til normalprisen.
For yderligere oplysninger besøg www.amitech.dk