Athlon FX 939 pin til januar?

Diverse d.  29. september. 2003, skrevet af Hawski 0 Kommentarer.  Vist: 418 gange.



Athlon 64 FX-51 processoren er en herlig CPU. Den kan konkurrere direkte med Intels nyeste P4 3.2GHz Extreme Edition CPU både pris- og ydelsesmæssigt. Det er dog ikke kun positive ting der kan siges om CPU'en, udover den høje pris, er der flere negative ting der kan nævnes. Den nuværende revision af CPU'en, kræver Socket 940 bundkort samt Registreret ECC RAM. Dette faktum gør det meget svært at finde DDR400 RAM til sit kommende AMD Athlon 64 FX system, samt det forøger prisen på et samlet system. Der er dog håb forude, for de personer der kunne være interesserede i at købe en Athlon 64 FX CPU.

AMD planlægger at frigive en Athlon 64 FX CPU, der skal placeres i Socket 939 bundkort. Denne nye type CPU vil ikke kræve Registreret ECC RAM, og derfor vil den samlede pris for et system baseret på Athlon 64 FX CPU'en falde markant. Performancemæssigt vil det nye system også være bedre, idet Registreret ECC RAM introducerer en højere latency end standard non-ECC RAM.

En post på AMDZone's forum fortæller, at denne CPU vil blive frigivet i januar. Denne information er naturligvis, på nuværende tidspunkt, intet andet end et ikke-bekræftiget rygte.

http://www.amdzone.com/forums/messageview.cfm?catid=26&threadid=69491