PRESSEMEDDELELSE Med øjeblikkelig virkning
3dcollege - en nyhed for de 15-17årige! Grenaa Tekniske Skole er gået sammen med 3D virksomheden
TRUEMAX om at skabe et helt nyt uddannelsestilbud for unge, som er gået ud at 9. klasse.
3dcollege opfylder et stort udækket behov hos mange unge, som efter folkeskolen ønsker at arbejde seriøst med 3D.
Udenlandske 3D computer animerede film som "Find Nemo" og "Shrek 2" har indtjeninger i milliard klassen og den tidligere danskejede spilvirksomhed IO-interactive er også med i verdensklassen med de 3 Hitman spil og Freedom Figthers
3dcollege er et helt nyt udviklet forløb, hvor der
? udover de obligatoriske grundfag som dansk, engelsk og matematik
? indgår undervisning i 3D computer grafik svarende til 1. semester på TRUEMAX's 2årige 3D digital artist uddannelse samt
? det obligatoriske modul for grundforløbet Teknologi og kommunikation , som udover undervisning i kommunikation har fag som fx. IT og billedbehandling.
Denne buket af fag giver gode muligheder for videre faglig uddannelse på Teknisk Skole, IT-College med HTX studentereksamen eller videre 3D uddannelse som 3D digital artist hos TRUEMAX.
Collgemiljøet vil dog også være en central del af forløbet, idet eleverne i løbet af dette år vil få rigtig mange fælles oplevelser og nye kammerater fra hele landet, der har præcis samme lidenskab for 3D film og spil. Der indgår da også en tur til Londons pulserende 3D miljø, hvor eleverne vil kunne se, hvad der kræves for at være med i "3D eliten".
Læs mere om 3dcollege på www.3dcollege.dk eller kontakt Niels Ole Svit, Grenaa Tekniske Skole på 87 58 22 00 eller Karl - Johan Røissensten, TRUEMAX på 70 27 77 87.