AMD's tripplecore en realitet

Diverse d.  18. september. 2007, skrevet af Emillos 0 Kommentarer.  Vist: 220 gange.

Vi skrev tidligere på ugen, at det rygtedes, at Advanced Micro Divices i forbindelse med deres nye Barcelona, ville lancere tripple-core processorer. Et rygte der for mange lød skørt og utænkeligt, mens andre var mere åbne overfor idéen med de 3 kerner.



Men nu er det altså bekræftet sort på hvidt, i en pressemeddelelse fra AMD, der indtil i nat var under NDA(Non-Disclosure-Agreement). Der kommer altså Tripplecores på markedet, i form af "Phenom", der bliver lanceret i deres respektive quadcore-versioner om to måneders tid. De omtalte med 3 kerner, vil ramme markedet på et tidpunkt i første kvartal 2008.
Der er ingen tvivl om, at der er prestige i dette projekt for AMD - at de vil drille INTEL, der ikke umiddelbart har mulighed for, at lave processorer med 3 kerner. Igen vil firmaet fremstå som det smartere valg, som deres slogan også lyder.
Men på den anden side tegner der sig også et fornuftens billede. Det er almindeligt kendt, at langt de færreste programmer udnytter 4 kerner. Og at quadcore i store træk kun kan betale sig, såfremt man kører mange programmer samtidigt; noget de færreste PC-brugere gør. Dette faktum, plus at dualcore efterhånden udnyttes fint, får nærmest AMD's tripplecore Phenom til, at ramme lige i øjet. Som eksempel nævner AMD, at xBox360 har en Xenon CPU med 3 kerner, som bliver udnyttet godt i spil.



Firmaet i spotlyset siger selv, at de med 3 kerner, vil tilbyde folk en bredere serie af flerkernede CPU'er. Hvilket må siges at være sandt, da AMD så vil tilbyde både 2- 3- og 4-kernede af slagsen.
Udover de 3 kerner, er også HyperTransport 3.0 værd at nævne - en teknologi der gør hele 16GB/s muligt. Dernæst er der naturligvis også delt Level3-cache samt Cool'nQuiet 2.0, hvor førstnævnte skulle give god ydelse i flertrådede applikationer, mens sidstnævnte bringer strømforbruget helt i bund - noget vi allerede har set demonstreret i diverse tests af de første Barcelona-baserede modeller(Opteron).



Hvorvidt Phenom x3, som produktet givetvis kommer til at hedde, kommer til at blive en quadcore med deaktiveret kerne, eller en helt ny 3-kernet produktion er endnu usikkert...



Og lige en lille bonus her til sidst - AMD har lavet en opdatering af deres roadmap, som du kan se her: