Don Ø?s it-firma tabte 40 millioner

Diverse d.  09. oktober. 2007, skrevet af System 4 Kommentarer.  Vist: 313 gange.


I januar blev Flemming Østergaard ? også kendt som Don Ø ? hovedaktionær i it-forhandlervirksomheden Comwir, da selskabet et år efter sin opstart måtte have tilført yderligere 20 millioner kroner som tilskud til den oprindelige startkapital. Nu er selskabet atter i pengenød og må have tilført nye 20 millioner kroner, fremgår det af selskabets netop offentliggjorte årsregnskab. Tallene, der dækker Comwirs første 17 måneder, viser et underskud på 40 millioner kroner og en negativ egenkapital på 11 millioner.

Comwir har knap 60 medarbejdere og lever af at sælge hardware og software til danske virksomheder.

Selvom de fleste branchefolk betragter omsætningens størrelse som en nøgleparameter for hardwaresalg, fortæller Comwir intet om sine omsætningstal i regnskabet, og direktør Jakob Thye ønsker heller ikke at oplyse tallet overfor ComON.

Der var ellers meget ambitiøse planer om at nå 3,3 milliarder kroner i omsætning efter tre år, der ved selskabets start i 2005 skaffede Comwir godt med spalteplads i medierne.

Adspurgt om han trækker i land i forhold til de oprindelige udmeldinger, svarer Jakob Thye:

»Nej, joh, et eller andet sted gør jeg vel. Men hvis vi når 70 procent af målet, så vil jeg altså være ganske godt tilfreds. Vi er da stadig ambitiøse, og vi har stadig en treårsplan, men med de 3,3 milliarder var der jo også det aspekt, at vi gerne ville have noget omtale i starten,« fortæller han.

De meget store omsætningstal kan Comwir ikke nå uden at overtage andre it-forhandlere, erkendes det i firmaet. Men mulige opkøbsegnede konkurrenter er der blevet betragteligt færre af siden Comwir startede som udbryderforetagende fra det daværende Atea.

Jakob Thye fortæller, at han forsøgte at overtage dele af den islandsk ejede hardwareforhandler Kerfi, da denne blev sat til salg for nylig. Men islændingene ville kun sælge hele butikken samlet, hvilket Comwir ikke var køber til.

»Desuden ville de have en pris, som slet ikke havde hold i realiteternes verden,« siger Jakob Thye.

Tidligere har der verseret rygter om et samarbejde eller endda fusion mellem Comwir og Asger Jensbys Netkoncept ? der også gør sig i hardware.

»Men vi møder stort set ikke Netkoncept i markedet i dag. Det tager jeg som udtryk for, at der ikke rigtigt er noget at købe,« siger Comwir-direktøren.

Pengene til et eventuelt opkøb kan trods selskabets underskud skaffes til veje gennem mindst to af investorerne, Flemming Østergaard og Industri Udvikling, påpeger Comwir-direktøren. Han mangler bare at finde noget at købe.

»Jeg har noteret mig, at der ikke rigtigt er nogen af de større it-forhandlere tilbage, men nok en hel del mindre forhandlervirksomheder, der klarer sig godt. Dem kunne vi bestemt godt være interesserede i,« siger Jakob Thye.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/1704324273/MjAwNy0xMC0wOSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzMDI4

Nyhed leveret af http://Comon.dk
anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2007 19:27:33
Svar/Indlæg:
5891/423
er det min computer ellr fu*ker "?" tegnene op?


Tahiti
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2007 19:53:33
Svar/Indlæg:
2676/147
Det er IKKE kun dig 😕

det er vist en fejl der er på siden / scriptet ?

-Tahiti


Hitman1973
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2007 20:00:10
Svar/Indlæg:
1028/33
Tror da fanden med de priser Comwire køre med 🤣


RasmusAnden
 
Superbruger
Tilføjet:
09-10-2007 21:33:24
Svar/Indlæg:
880/67
#1 og #2 - det er jeres computere, det kører fint her! 😉

kan kun sige en ting: Don Ø sucks!