Årets bedste offentlige it-projekter kåret

Diverse d.  21. november. 2007, skrevet af System 1 Kommentarer.  Vist: 372 gange.


Digitaliseringsprisen blev uddelt til fire offentlige spydspidsprojekter tirsdag aften på Glyptoteket. Prisen gives i fire kategorier, Borgerprisen, Ledelsesprisen, Samarbejdsprisen og Specialprisen, og i år vandt de fire projekter Rejseplanen, digital indberetning af syge- og barselsdagpenge, Det Danske Sundhedsdatanet og e-valg.

Rejseplanen blev belønnet for et brugervenligt interface, der konstant videreudvikles ? senest med en tjeneste til mobiltelefonen. Tre-fem pct. af brugerne angiver, at de ikke ville foretage en rejse med toget, hvis de havde været foruden Rejseplanen.

Ledelsesprisen 2007 gik til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for digital indberetning af syge- og barselsdagpenge. Fejlprocenten i indberetninger er faldet fra 50 pct. til næsten 0 pct., og det tager fem minutter i dag mod 20 minutter tidligere.

MedCom fik Samarbejdsprisen 2007 for Det Danske Sundhedsdatanet, som bygger på tværgående digitale initiativer med sygehusvæsenet. Kvaliteten er forbedret og der er opnået besparelser i tid, materiale og porto til glæde for patienterne.

Frederiksberg Kommune har gennemført tre digitale valg til Ældreråd, Integrationsråd og kommunalvalg og blev belønnet med Specialprisen 2007. Erfaringerne viser øget valgdeltagelse på 10 pct. og reduceret ressourceforbrug. Dommerne mener, at løsningen også kan bane vejen for elektronisk stemmeafgivelse til f.eks. Folketingsvalg.

I dommerpanelet sidder Lisbeth Knudsen, Rune Bech, Sine Sunesen og Jacob Lyngsø. Digitaliseringsprisen blev indstiftet i 2004 af KMD, HP og Rambøll Management.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/925557201/MjAwNy0xMS0yMSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTMzNjc4

Nyhed leveret af http://Comon.dk
Lanzky
 
Superbruger
Tilføjet:
24-11-2007 14:57:20
Svar/Indlæg:
2/0
jeg undrer mig over at det kun er virksomheder og kommuner som kan modtage priser som dette. De får jo betaling for det udmærkede arbejde de har lavet, og evt. også fået udstukket en specifik opgavebeskrivelse. ikke særligt innovativt efter mit hovede.
der er masser af frivillige netværk, folk som laver udmærkede, informative og almennyttige hjemmesider. samt frivillige ude i landet der hjælper ældre til at lære at bruge pc. for det jeg har nært kendskab til er der fx. en frivillig bredbåndsforening på Djursland, NRDN, som leverer billig bredbånd, pga. ulønnet arbejde.

men det er der nok ikke så meget prestige i 😕