Danmark drukner i gratis WiFi-hotspots

Diverse d.  19. februar. 2008, skrevet af System 0 Kommentarer.  Vist: 744 gange.


Lystsejlere har adgang til gratis trådløst net i flere danske havne, og alle kunder hos McDonalds kan på samme måde logge sig gratis på nettet, mens de gnasker sig igennem en burgermenu. Ordningerne leveres i samarbejde med henholdsvis NoPayNet og The Cloud.

Nu vil endnu et selskab levere gratis trådløst net til danskerne.

http://free-hotspot.com/index.htm er i færd med at søge efter partnere, der har lyst til at stille gratis Wi-Fi HotSpots til rådighed for deres kunder, som til gengæld må finde sig i én reklame i timen.

Indtægten fra annoncøren deles mellem Free-hotspot.com og partnere.

Free-hotspot.com har base i Irland, men firmaet har opstillet 2400 hotspots i 18 europæiske lande. Firmaet håber at opstille flere end 100 hotspots via partnere i de næste måneder. Partnere kunne være hoteller, caféer og så videre. Free.hotspot.com tilbyder at drive netværket for sine partnere.

Sideløbende med de kommercielle WiFi-tilbud er tjenester som http://comon.dk/index.php/news/show/id=28392 og http://comon.dk/index.php/news/show/id=34771 dukket op. Men WiFi-tjenesterne har trange kår.

Teleanalytiker John Strand mener, at et firma som Free-hotspot kan være et dødfødt projekt.

»De kan risikere at blive slået ihjel, allerede inden de har lært at flyve. De bliver slået ihjel af to ting. For det første: Mobilt bredbånd. Priserne på 3G-trafik i lande som Sverige og Finland er allerede nede på 100 kroner om måneden, og priserne vil også styrtdykke i Danmark,« siger John Strand.

Analytikeren mener, at WiFi-projektets anden udfordring er, at priserne også er på vej til at dale på http://comon.dk/index.php/news/show/id=34749.

Desuden giver Strand ikke meget for Free-hotspots begrænsede bestand af cirka 2500 hotspots i Europa.

»Der er jo større chancer for at få en kønssygdom end at ramme deres hotspot.«

Camilla Banja er direktør for NoPayNet, der tilbyder en service, som minder om Free-hotspots. Hun mener ikke, at man skal afskrive WiFi-løsninger.

»Vi ser ikke 3G som basis for fremtidens mobile hotspot. 3G er et samtaletalenetværk, hvor der er plads til datatrafik. Vores løsninger er dedikerede datanetværk. I takt med at der kommer flere på 3G vil stabiliteten af naturlige årsager dale,« mener Camilla Banja.

NoPayNet tilbyder blandt andet en løsning i Lollandsbanen i samarbejde med Butler Networks. Her får togpassagererne gratis internet via WiFi. Signalet frembringes via Wimaxx.

Link: http://warehouse.ncom.dk/lbb.php/1001/1176052981/MjAwOC0wMi0xOSxod3Rkaw==/aHR0cDovL3d3dy5jb21vbi5kay9pbmRleC5waHAvbmV3cy9zaG93L2lkPTM0ODQ2

Nyhed leveret af http://Comon.dk