Intels nye budgetprocessor er så småt ved at ramme diverse testsites, hvor den forbløffer anmelderne.
Vi snakker Budget "The Intel Way", som i bund og grund er en alm. Core2Duo(Wolfdale), blot med lavere FrontSideBus hastighed og cache. Akkurat ligesom vi kender det fra den tidligere E4x00-serie vs. E6x00.
Ved standardhastighed, kan man godt mærke, at ydelsen ikke er banebrydende, men yder op med en E6750 - hvilket dog stadig er ret pænt, prisen(~133$) taget i betragtning. Men ved at sætte v-core til 1,55V og FSB til 406MHz, har LegitReviews fået den op på 3,86GHz, hvor den spiser en E8500 til morgenmad. Mums!
Lidt mindre heldige er Techgage, som opnår 3,33GHz, hvilket dog stadig er nok til, at give en yderst acceptabel ydelse.
Læs mere her:
http://www.legitreviews.com/article/690/1/
http://techgage.com/article/intel_core_2_duo_e7200_-_the_new_budget_superstar/1