- GIGABYTE løfter sløret for den nyeste X58-serie bundkort til Intels® Core i7 processorer -

Diverse d.  04. november. 2008, skrevet af The Boss 6 Kommentarer.  Vist: 1345 gange.

-- Det næste skridt indenfor computerevolution er trådt frem --








Taipei, Taiwan, d. 31 oktober 2008. GIGABYTE, en førende producent af bundkort og grafikkort, har i dag glæden af at kunne præsentere sine seneste højtydende bundkort fra X58-serien - nemlig GA-EX58-EXTREME og GA-EX58-UD5. Begge bundkort er designet helt fra bunden, til at kunne slippe de voldsomme kræfter fra Intels nye Core i7 processorer løs. Bundkortene er udstyret med en hel række nye egenskaber, herunder det nye QPI interface, 3 kannals DDR3 understøttelse, 3-vejs SLIT- og CrossFireXT understøttelse, Ultra Durable 3 teknologi og branchens mest ekstensive udvalg af overclocking egenskaber. I kraft af alt dette kan GIGABYTEs X58-serie i sandhed siges at bringe begejstringen tilbage til industrien for højtydende bundkort.

GIGABYTEs X58-serie er specifikt designet med henblik på at kunne drage fordel af råstyrken i næstegenerations Intel® Core i7 processorerne og Intel® X58 Express chipsettet. Intels nyeste processorer og chipset er langt hurtigere end tidligere generationers processorer i kraft af udviklingen af en ny og forbedret computerarkitektur. Den tidligere Front Side Bus bliver nu erstattet af den nye Quick Path Interconnect, eller blot QPI, der i kraft af sin 25.6 GB/sec store overførselshastighed (svarende til dobbelt så meget båndbredde som ved en FSB på 1600MHz) eliminerer kommunikationsflaskehalsen mellem processoren og chipsettet.

Intels® Core i7 processorer byder også på en integreret hukommelseskontroller i selve processorkernen, der understøtter 192bit 3-kannals DDR3-hukommelse, hvilket giver en forbedring af hukommelsesbåndbredden på 50% og en lavere latenstid for superhurtig adgang til hukommelsen. GIGABYTEs X58-serie byder desuden på Intels® Turbo Boost teknologi, der giver mulighed for, at ubenyttede processorkerner kan slukkes, og at strømmen dynamisk kan omdirigeres til aktive kerner og således opnå en forbedring af ydelsen, samtidig med at energieffektiviteten også forbedres.

Computerspillere kan også glæde sig til nogle seriøse frame rates, idet GIGABYTEs X58-serie kommer med 3 PCIe x16 Gen2.0 slots, der understøtter både ATIs CrossFireXT og 3-vejs NVIDIA SLIT. Uanset om du ønsker at benytte den kraftigste grafikkonfiguration for ekstrem multi-GPU spilydelse, eller om du ønsker understøttelse for op til 6 skærme, er du dækket godt ind med GIGABYTEs X58-serie.


Som det ses af denne skitse er det ikke alle X58 bundkort der har mulighed for 3 x SLI understøttelse - som Gigabyte tilbyder.



GIGABYTEs X58-serie er endnu et eksempel på GIGABYTEs ingeniørkunst når den er bedst. X58-serien gør brug af GIGABYTEs revolutionerende Ultra Durable 3 design, der byder på 2 unser kobber til både strøm- og jordlaget, hvilket dramatisk sænker systemtemperaturen ved at sprede varmen fra kritiske områder af bundkortet, så som processorens strømzone, ud over hele printpladen.
GIGABYTEs Ultra Durable 3 sænker også printpladens impedans med 50%, hvilket hjælper med at reducere energispildet og yderligere sænke komponenternes temperatur. Et bundkortdesign med 2 unser kobber giver desuden forbedret signalkvalitet og sænker EMI'en (Electromagnetisk støj), hvilket medfører bedre systemstabilitet og giver større spillerum til overclocking.

Udover det nye "køligt blå" look and feel i GIGABYTEs X58-serie, byder GIGABYTEs GA-EX58-EXTREME bundkort nu på den nye revolutionerende GIGABYTE Hybrid Silent-Pipe 2, der er en fusion af GIGABYTEs navnebeskyttede skærmkølingsteknologi, eksterne kølelegemer og vandkøling med en vandkøleblok til chipsettet. GIGABYTEs GA-EX58-UD5 byder på specialdesignede chipsetkølelegemer og højtydende kobberkølelegemer, der er blevet sintrede, for at kunne levere en ultraeffektiv varmeledning, der sikrer at dit system kører ultra køligt og ultra stabilt.

Hele ideen med GIGABYTEs X58-serie bundkort er jo at sætte nye overclocking rekorder, og derfor byder X58-serien også på en række overclockingvenlige egenskaber så som Precision OV (Hardwarestyret spændingskontrol), fejlfindingsdioder, indbygget tændknap og en slet-CMOS kontakt på bagpanelet. Desuden har GIGABYTEs X58-serie en omfattende mængde BIOS indstillingsmuligheder, der giver mulighed for at nå højere grænseværdier, samt mere detaljerede indstillingsmuligheder for blandt andet CPU frekvenssteppingen, voltstyringen, hukommelsesmultiplieren og mere avancerede hukommelsestimings. Det gør det nemmere end nogensinde før at klemme ekstra overclockingydelse ud af dit system.


Yderligere GIGABYTE X58-serie egenskaber
GIGABYTE Dynamic Energy Saver Advanced


GIGABYTEs Dynamic Energy Saver (DES) har igen vist sig som værende branchens førende energibesparende teknologi med den nyligt introducerede Dynamic Energy Saver Advanced. GIGABYTEs Dynamic Energy Saver Advanced indeholder en række forbedrede algoritmer, der giver en mere præcis beregning af energibesparelserne, hvilket forbedrer de energibesparende egenskaber og giver en forbedret system ydelse. GIGABYTES DES Advanced er verdens eneste energibesparende bundkort teknologi med hardwarebaseret dynamisk 6-gears fasestyring. GIGABYTEs DES Advanced understøtter VRD 11.1-teknologien, der giver bundkortet mulighed for at geare ned til kun én enkelt fase når computeren er ubenyttet, hvilket dramatisk forøger energibesparelserne.


Advanced Multi-fase VRM
GIGABYTEs X58-serie bundkort er udstyrret med 2 strømfaser på både nordbroen og hukommelsen, der giver brugerne mulighed for at opnå højere hukommelsesfrekvenser og bedre ydeevne. Sammenlignet med bundkort med kun én strømfase giver X58-serien længere komponentlevetid og bedre overclockingevne som følge af lavere arbejdstemperaturer og bedre effektivitet.


Synlige overspændingspåmindelser
4 set af Overspændings-Advarsels LED's indikerer hvor meget overspænding der gives til CPU, hukommelse, nortdbro og sydbro for at forhindre komponentskade.


Synlig overclocking påmindelse
Overclocking-Advarsels LED indikerer hvor meget CPU'en er overclocket fra lavt til højt.


Synlig temperature påmindelse
To sæt temperature-advarsels LED's indikerer, hvor høj temperature er på CPU'en og nordbroen.


DualBIOST - Patenteret dobbelt hardware BIOS beskyttelse
DualBIOST er GIGABYTEs patenterede teknologi, der gør brug af 2 fysiske BIOS ROMs, der er indbygget direkte på bundkortet, hvilket giver mulighed for hurtigt og problemfrit at gendanne BIOS'en efter en BIOS skade eller BIOS fejl fx på grund af virus eller en fejlagitig BIOS opdatering.


EasyTune6
GIGABYTE har redesignet EasyTune6 helt fra bunden for at gøre det nemmere end nogensinde før, at styre og overvåge dine hardware ressourcer, såvel som at justere dine systemindstillinger sådan at du opnår den maksimale ydelse af dit system. Uanset om du er overclocking entusiast eller en nybegynder indenfor computerbrug giver EasyTune6 dig alle de værktøjer du skal bruge til at finindstille dit system.


Precision OV - Hardwarestyret spændingskontrol
GIGABYTEs X58-serie bundkort inkluderer også den hardwarebaserede spændingskontrol-chip, der byder på flere voltindstillingsmuligheder end tidligere for både CPU, nordbro og ram. Kontrolchippen giver også spændingskontrol i realtid, hvilket betyder, at der ikke er nogen forsinkelser sammenlignet med den tidligere GPIO-kontrolenhed. Yderligere giver GIGABYTES kontrolchip mulighed for en langt finere voltkontrol, hvor brugerne har mulighed for at ændre voltindstillingerne helt ned i trin af 20mV og således opnå en bedre overclocking.


Dolby Home Theater®GIGABYTE har desuden også inkluderet den kraftige Dolby Home Theater® pakke af lydteknologier, der giver en levende surround sound lydoplevelse for både music, film og spil, idet der kan tilsluttes to til otte højttalere eller enhver slags hovedtelefoner. Dolby Home Theater® er designet med henblik på automatisk at give den bedst mulige lydoplevelse, og derfor inkluderer Dolby Home Theater® Dolby Pro Logic IIx, der maksimerer surround sound lydudbredelsen, Dolby Headphone og Sound Space Expander, der skaber en virtuel lydoplevelse og Dolby Natural Bass forstærkning, der giver den bedste lydkvalitet.

For yderligere information omkring GIGABYTEs X58-serie bundkort bedes du venligst besøge:
http://www.gigabyte.com.tw/Products/Motherboard/Default.aspx
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 05:39:03
Svar/Indlæg:
4156/111
Hold da op en overskrift at fyrre af 😀 Men nice ser det i hvert fald ud! Glæder mig som et lille barn til X58 😲


Kvens
 
Overclocker
Tilføjet:
04-11-2008 07:09:53
Svar/Indlæg:
337/45
Endelig har Gigabyte lavet et bundkort, hvor der er en gennemgående farve (blå/turkis)

Det glæder mig voldsomt, at det ikke ligner Palles Tivoli inde i kabinettet.


Gamer_Chres
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 08:53:31
Svar/Indlæg:
1158/321
#2 nej præcis, og synes især at netop de farver de har brugt denne gang er for lækre, det er et must have 😛

Tror også at min gamle E6320 CPU trænger til pension 🤣


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
04-11-2008 14:02:32
Svar/Indlæg:
537/9
bare mig eller passer lay out ikke 100% her ? 😕

og der mangler sku nogle farver ☹


E2X
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 17:04:58
Svar/Indlæg:
4018/217
Hvad bliver prisen så?


Søndergård
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-11-2008 17:46:20
Svar/Indlæg:
333/30
Shg har haft det til 2300 et par uger nu.

Hvordan kan I sige farverne er grimme? Jeg synes de er lige så flotte som de er innovative!

Jeg vil utrolig gerne have Gigabyte igen, men nu må jeg lige afvente og se priserne.