Toshiba lancerer Portégé R830

Diverse d.  07. marts. 2011, skrevet af Pizzadude 2 Kommentarer.  Vist: 496 gange.

I dag mandag d. 7 Marts har Toshiba præsenteret en helt ny ultralet bærbar. Ifølge en pressemeddelelse er det Toshibas mest avancerede ultralette laptop til dato.

Portégé R830 fortsætter stilen, og har således en 13.3" skærm, en batteritid blandt de bedre og der loves samtidig en god ydelse også. Som de tidligere Portégé modeller, er den rettet mod erhvervsfolk, og der er derfor lagt ekstra vægt på at alt skal gå op i en højere enhed. Både når det angår portabilitet, ydelse og kvalitet. Dette understreges af det faktum, at kabinettet er lavet af magnesium, og vægten derfor kan holdes nede på kun 1.5 kg.




Af nye tiltag kan nævnes USB 3.0, og et nyt forbedre køling system. Det nye Airflow system som Toshiba kalder det, er udarbejdet i samarbejde med Intel og skulle gøre det muligt at forene en kraftig Intel processor med støjsvag køling.

Prisen fremgår ikke af pressemeddelelsen, men med de specifikationer må den forventes at ligge i den høje ende. Portégé R830 vil komme på markedet i andet kvartal i år.

Portégé R830 specifikationer

· De nyeste Intel-processorer
· 500GB HDD 3D HDD stød-sensor
· Helt op til 8GB DDR3 RAM (1333MHz)
· 13.3') TruBrite eller ikke-reflekterende HD display med LED backlighting, 1,366 x 768 pixels(16:9), 200 cd/m2
· DVD-Super-Multi dual layer drev
· VGA webcam
· Størrelse: 316mm x 227mm x 18.3mm / 26.6mm
· USB 3.0, eSATA / USB 2.0 combo port med Sleep-and-Charge, Multi-Card Reader, VGA, HDMI eller DisplayPort
· WLAN (802.11a/g/n)
· Bluetooth 3.0+HS, WLAN (802.11 b/g/n) Mobilt Bredbånds-klar
· Batterilevetid: op til 8.5 timer med standardbatteri.
Springer
 
Elitebruger
Tilføjet:
07-03-2011 19:25:26
Svar/Indlæg:
765/28
Den kunne nemt bliv e et godt alternativ til MacBook Air, hvis de kan holde prisen nede


JF_Fredsgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-03-2011 13:44:34
Svar/Indlæg:
1000/101
#1
Rent spec-mæssigt, ja :)

Dog ville jeg til hver en tid vælge Mac OSX og deres multitouchpad, fremfor en hvilken som helst anden laptop!