Nokia Lumia 620 lanceres i Danmark

Smartphone/tablet d.  19. marts. 2013, skrevet af @ngler 0 Kommentarer.  Vist: 2075 gange.

Nokia Lumia 620 lander i Danmark

Vi har modtaget denne pressemeddelse fra Nokia om den længe ventet afløser til Lumia 610.  Lumia 620 er prismæssigt i den lavere ende af skalaen som primært domineres af Android smartphones. Hardwaremæssig er Windows Phone (7 og 8) noget mere taknemmelige og kører mere flydende selv uden super high end quad core CPUer. Lumia 620 har dog med en af Qualcomms nyeste CPUer i form af deres Snapdragon S4 Pro.

På Windows Phone 8 platformen skal den primært kæmpe imod HTC Windows Phone 8S. 8S har større skærm og batteri, men uden den fremragende (Nokia) navigation, NFC og de smarte covers som også dækker siden af telefonen.  Den kommende Lumia 520 er nok den største konkurrent med større skærm og batteri, men der er ikke frigivet nogen lanceringsdato pt.

Link til Lumia 620

Link til Nokias produktchefs korte gennemgang

Pressemeddelsen:

København, Danmark – Nokia offentliggør nu, at den mest ungdommelige smartphone i Lumia-serien Nokia Lumia 620 lander i Danmark den 21. marts 2013. Smartphonen har et organisk, uformelt og kompakt design, der gør, at den ligger godt i hænderne, og så har man mulighed for at personalisere smartphonens udseende ved at skifte shell, som fås i syv karakteristiske farver samt i en semi-transparent udgave kaldet dual-shot.

- Med Lumia 620 har vi skabt et produkt til den nye generation af smartphonebrugere. Det er ikke kun farven, man kan personalisere, hele brugeroplevelsen kan tilpasses hver enkelt person. Man kan ændre størrelsen på de enkelte tiles, så skærmen får præcis det udtryk, man ønsker, og man kan fastgøre elementer til startskærmen, som betyder noget i hverdagen. Det kan eksempelvis være en bestemt Spotify-playlist, som man abonnerer på, eller Facebook - og Twitter-opdateringerne fra en gruppe venner, siger Niels Kjelstrup, som er produktchef i Nokia Danmark.

Samme kameralinser som topmodellerne

Kameraet i Lumia 620 kommer med de samme linser som topmodellerne Lumia 920 og Lumia 820. Hovedkameraet er udstyret med 5MPX, og så har Lumia 620 et godt frontkamera, som kan bruges, når man skal holde kontakten med vennerne over Skype. Samtidig har Lumia 620 Nokias unikke kamera-apps som eksempelvis SmartShoot, der samler en række billeder til ét perfekt billede og giver mulighed for at fjerne uønskede elementer, og Cinemagraph som kombinerer videoanimation og still-billeder.

På trods af at Lumia 620 er den billigste Windows Phone 8-smartphone på markedet, så har Nokia givet smartphonen kræfter til en glidende og lækker afvikling af den nye Windows 8-platform. Under det 3,8 tommer store ClearBlack-display ligger en Qualcomm Snapdragon S4 Plus-processor, som gør det muligt at multitaske mellem flere programmer, streame film i HD samt lynhurtigt at dele content.

Endvidere har Lumia 620 sikker NFC, så man let kan parre smartphonen med accessories som eksempelvis den transportable PlayUp-højtaler fra JBL og det nye headset fra Nokia og Monster, og Nokias prisbelønnede korttjenester med HERE og fri navigation til hele verden.

Telenor: Lumia 620 giver smæk for skillingen

Hos Telenor ser man frem til at få Lumia 620 ind i sortimentet af Windows Phone 8-smartphones, som man mærker en stigende interesse for i Danmark.

- Lumia 620 vil møde stor interesse fra de danskere, der er på udkig efter en sjov, personlig og prisvenlig telefon, som kan meget af det samme som high end-modellerne, siger Jess Agerbæk, som er indkøbschef i Telenor. På trods af, at Lumia 620 er en smartphone i det prisvenlige segment, så har han fornemmelse af, at vi også kommer til at se flere firstmovere med Lumia 620.

- Lumia 620 kommer med den fulde Windows Phone 8-pakke, så man går altså ikke glip af funktionaliteten. Er man nysgerrig efter at prøve Windows Phone 8-platformen, så får man rigtig meget smæk for skillingen med Lumia 620, siger Jess Agerbæk.

Lumia 620 bliver tilgængelig i ikke færre end syv forskellige farver, hvor man har mulighed for at vælge mellem sort, hvid, limegrøn, orange, magenta, gul og cyan. Lumia 620 kommer til at have en vejledende udsalgspris på 1.999 kroner inklusiv moms og kan blandt andet købes hos Telenor, Telia, TDC, TDC Erhvervscenter, Telmore, CBB, Call Me, Elgiganten, Dansk Supermarked, ATEA og Fona.

Vil man have mulighed for at skifte farve på Lumia 620, så kan man tilkøbe shells for 199 kroner inklusiv moms.