Gigabyte lancerer ny ultrabook

Bærbare d.  29. maj. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer.  Vist: 2096 gange.

Gigabyte lancerer ny ultrabook

I forbindelse med Computex 2016, tilføjer Gigabyte endnu en bærbar til deres sortiment. Maskinen får navnet Aero 14, der som navnet antyder er en 14" ultrabook. Her er lagt vægt på såvel ydelse som portabilitet. Ifølge Gigabyte er det den mest portable højtydende bærbar i verden, og med et ultrabook design og gode specifikationer, kan der være noget om det. 
 


Specifikationerne minder meget om deres model P34w v5, og tæller både en Skylake processor, Nvidia GTX 970M grafik og skærm med QHD-opløsning. Aero 14 adskiller sig dog en del på designfronten og ved at der er tilføjet ekstra macro-taster til standard-tastaturet. Batteriet skiller sig også ud ved en kapacitet på hele 94,24Wh, hvilket til sammenligning er godt 50% mere end P34W, og skulle give strøm nok til en hel dags arbejde. Aero 14 fås i farverne sort, orange og grøn.
 

 


Følg med i vores Computex-dækning, når vi går forbi Gigabytes stand for at kigge nærmere på den nye model.
 

Aero 14 Specifikationer:
  • 6th Gen Intel® Core™ i7 “Skylake” Processor
  • NVIDIA® GeForce® GTX 970M/965M
  • QHD 2560x1440 IPS Display
  • M.2 PCIe SSD x2 / DDR4 Memory x2
  • 94.24 Wh Battery
  • Dual-4k output with HDMI 2.0 and Mini-DisplayPort
  • Dimensions: 335(W) x 250(D) x 19.9 (H) mm / 1.89kg
Kilde: Pressemedelelse fra Gigayte