Solid state disk d. 29. maj. 2019, skrevet af Burgurne 0 Kommentarer. Vist: 1315 gange.
Hvornår synes du en NVMe SSD er hurtig nok? Gigabyte har i hvert flad rykket grænsen en del med deres Aorus PCIe 4.0 SSD, der rammer over 15.000 MB/s ved både læsning og skrivning. De bruger naturligvis en teknologi, som de fleste mennesker har glemt, RAID.
Uanset hvad du synes om det, er det faktum, at potentialet i PCIe 4.0 virkelig begynder at vise sig. En enkelt Gigabyte's Aorus Gen4 NVMe SSD er i stand til at nå 5GB / s sekventielle læsehastigheder.
Som nævnt er RAID nødvendigt, PCIe4-kortet er stort set en 4x RAID-konfiguration. RAID skaber meget overhead og har brug for en dedikeret controller ved disse hastigheder, da CPU-belastningen ellers ville gå amok. Man kan kun antage, hvor varme disse enheder vil blive, da SSD'erne kræver aktiv afkøling samt en kobber heatsink pr. M2 NVMe SSD. Det gode med dette RAID-kort er, at du kan øge volumenstørrelsen når større NVMe PCIe 4 drev bliver "almindelige", demo-versionen her tilbyder 8TB. Vil dette nogensinde nå markedet? Jeg tvivler på det. Men at se på sådanne hastigheder fra andet end deciderede ram-drev, bringer et smil frem på mit ansigt.
Kilde og billeder: Guru3D
Anmeld
Information