Grafikkort, AMD/ATI d. 06. juli. 2019, skrevet af KleitusIV 0 Kommentarer. Vist: 1546 gange.
AMD NAVI
Da AMD præsenterede deres nye 7nm NAVI grafikkort på E3 for under en måned siden, blev de præsenteret til lancering den 7/7-2019, med priser på 499$ for RX 5700 XT 50th Anniversary Edition, 449$ for RX 5700 XT og 379$ for RX 5700.
AMD positionerede RX 5700 XT med samme ydelse som RTX 2070 og en pris 50$ lavere, men inden nogen kunne nå at lave ydelsesreviews eller se effekten af dette, svarede nvidia igen med lancering af deres SUPER serie, som pludselig har vendt op og ned på priserne.
nvidia RTX 2070 SUPER til 499$ med ydelse der næsten matcher RTX 2080 / GTX 1080Ti
nvidia RTX 2060 SUPER til 399$ med 8GB ram
Dette har fået AMD til at re-tænke deres priser inden der overhovedet er reviews ude, og inden deres grafikkort rammer markedet. Denne besked ramte derfor forskellige sociale medier her til morgen:
Så i stedet for at RX 5700 XT skulle konkurrere mod RTX 2070, ser det nu ud til at RX 5700 XT skal tage kampen op mod RTX 2060 Super til samme pris, og "Anniversary Edition" med højere clocks kommer til at ligge et sted midt imellem RTX 2060S og RTX 2070S.
Det bliver spændende at se reviews af de nye NAVI grafikkort. NDA løftes i morgen!
Eftertanke:
Hvad der også er spændende er hvad fremtiden er for Radeon VII, som for under ½ år siden blev lanceret med "1080Ti/2080 ydelse" til 699$. Med et RTX 2070 Super til 499$ der yder stort set det samme må hele markedet for Radeon VII være totalt dødt. AMD har ikke nævnt noget om pris-ændring på Radeon VII, men vi har dog set det på tilbud i danske webshops til 4000 kr., så mon ikke det lager skal tømmes hurtigt.
Anmeld
Information