Microsoft informerer

Diverse d.  20. december. 2001, skrevet af B@NG 0 Kommentarer.  Vist: 436 gange.

Her er lidt nyt fra den spændende Microsoft front:

Ny teknik i Windows Media giver større oplevelser
Hurtigere streaming muligheder med bedre ydelse og understøttelse af
surroundlyd er nogle af nyhederne i Microsofts kommende version af Windows
Media der har arbejdstitlen Corona. På videosiden skulle det blive muligt at
få HDTV kvalitet med filer der er halvt så store de eksisterende DVD filer.
Den nye Media teknologi kommer til at slå igennem både på server og på
klient siden. På server siden er Windows Media Services i betaversion. Den
bliver en del af den kommende Windows .NET Server og er til for dem som vil
levere streaming-media. Der vil også findes understøttelse for trådløs
streaming til håndholdte PC'er og mobiltelefoner. Corona udgives til beta
testning i begyndelsen af 2002.
>
> Yderligere information:
> www.microsoft.com/presspass/Press/2001/Dec01/12-11CoronaPreviewPR.asp
> www.microsoft.com/presspass/Press/2001/Dec01/12-11HerculesPR.asp
> www.microsoft.com/presspass/Press/2001/Dec01/12-11DVDChipsPR.asp


Windows XP brugere får Windows Media Bonus Pack i julegave
Meget passende her ved juletid kan Windows XP brugere gratis downloade
Windows Media Bonus Pack. Pakken indeholder bl.a. et program der kan
konvertere mp3-filer til WMA-formatet hvorved der kan spares noget plads
uden at lydkvaliteten falder. Der medfølger desuden nogle sjove figurer og
monstre der bevæger sig i takt til musikken. Windows Movie Maker Creativity
Kit er også med og er fyldt med lydeffekter, baggrundsmusik, tekster og
andet som kan pifte en videofilm op.
>
> Yderligere information:
> www.microsoft.com/windows/windowsmedia/download/bonuspack.asp
> www.microsoft.com/presspass/Press/2001/Dec01/12-13XPBonusPackPR.asp


Rekordsalg af spil til Xbox
Der leveres mere end 100.000 Xbox-maskiner om ugen til videresalg i
amerikanske forretninger og ifølge NPD Group slår Xbox rekord i antallet af
solgte spil. NPD Group fortæller at der i gennemsnit blev solgt 2,4 spil til
hver Xbox i de første 2 uger efter lanceringen. Dette er rekord for nye
spilkonsoller. I Gamecube og Playstation 2 tilfælde blev der solgt 1,9 spil
per konsol.
>
> Yderligere information:
> www.microsoft.com/presspass/Press/2001/Dec01/12-04NumbersPR.asp