Nyhedsskribenter søges

Diverse d.  30. juni. 2002, skrevet af heo 0 Kommentarer.  Vist: 373 gange.

Nyheds skribenter søges:

Ind i mellem står det lidt sløjt til med nyheder på vores sider, derfor mener jeg det er på tide at lure stemningen for at sammensætte et team af nyhedsskribenter, som løbende kan dække for hinanden, når den ene eller anden ikke har muligheder for at poste nyheder. Det at være nyhedsskribent er ofte et utaknemmeligt job, hvis man står alene med det. Det kræver at man er på hver dag hele ugen, og det er der ikke mange der gider i længden.

Derfor er vores nye oplæg følgende:

Vi skal bruge 3 friske fyre som har lyst til at fylde vores nyhedsspalter med spændende nyheder fra hele verden. Ved at dele byrden på 3 skribenter bliver den faste arbejdsbyrde mindre pr. person. Det er ikke det hele der skal laves fra bunden, da vi pr. automatik får en del pressemeddelelser, NDA materiale og ikke mindst materiale fra andre danske websider som skal forarbejdes og lægges online. Men du skal naturligvis også være i stand til selv at lave noget opsøgende journalistik. Din personlige opgave vil blive fast at finde og poste nyheder 2 dage om ugen (ferier og helligdage undtaget).

Hvad kan vi tilbyde:

At du bliver en del af et dynamisk team der elsker at lege med hardware. Du får mulighed for at deltage i spændende presse arrangementer hos f.eks. AMD, nVidia, Intel, Microsoft hvorfra der kan rapporteres nyheder. Du kan få mulighed for at teste noget af nyeste hardware gennem vores Testcenter Hardware-test.dk, samt mulighed for løbende at købe nogle af de produkter som vi har testet til en meget lav pris som typisk ligger på under 30% af forretningsprisen. Muligheden for hardware køb er dog begrænset af at man har løst sin opgave tilfredsstillende i min 3. måneder. Endvidere får man først at vide om man kan købe test produktet efter det er blevet testet, for på den måde at bibeholde objektiviteten. Du får naturligvis også egen mail adresse hos os når du er en del af vores team, samt adgang til vores browser baseret administrations interface som gør det nemt og enkelt at lægge nyheder online.

Lyder ovenstående fristende?

Ja, så skriv en kortfattet mail til heo@lazy.dk med en beskrivelse af dig selv og hvorfor det netop er dig som skal være en af vores Top dog nye nyhedsskribenter. Vi ser frem til at høre fra dig.