NY LYNHURTIG MEMOREX 48x12x48 CD-RW BRÆNDER -
SAMT MEDIER DER UNDERSTØTTER 48X??..!!!!!!!
Memorex Products, verdens førende specialist indenfor CD-R medier, foretager
endnu et tigerspring fremad efter bekendtgørelsen af FourtyeightMAXX, deres
nye og lynhurtige CD-RW brænder. FourtyeightMAXX kan skrive til CD-R medier
på op til 48x hastighed, til CD-RW medier på op til 12x hastighed, og
brænderen kan aflæse et CD-R medie på op til 48x hastighed.
I forbindelse med lanceringen af FourtyeightMAXX brænderen har Memorex
samtidigt lanceret en ny generation af CD-R medier, hvis overflade er særlig
skabt til at understøtte de høje hastigheder, som den nye generation af drev
benytter til at skrive på et medie.
FourtyeightMAXX brænderen understøtter RAW mode og arbejder med JUST BURN
teknologi, der nedsætter antallet af fejl massivt ved skrivning på medier i
høj hastighed. Hvis der skulle opstå en uventet afbrydelse under
skriveprocessen, sikrer teknologien, at skrivningen genoptages nøjagtig på
det punkt, hvor dataoverførslen stoppede. Den gennemsnitlige adgangstid er
80 millisekunder og størrelsen på data bufferen er 2Mb. Memorex har endnu
engang sammensat en interessant pakkeløsning, der består af bl.a. Roxio Easy
CD Creator 5.1 og Direct CD software, der kan køre på Windows 95, 98, ME,
NT4.0 og XP.
Yderligere information om Memorex kan findes på www.memorexlive.com og på
www.unitedcoders.dk.