Overclockers gone mad @ MorsParty 2002

Diverse d.  01. december. 2002, skrevet af SuperflyDK 0 Kommentarer.  Vist: 424 gange.



Gnozo, GORK og undertegnede sidder til MorsParty 2002, hvor vi - som nogen måske ved - afholder en lille konkurrence. Konkurrencen går ud på (selvfølgelig) at overclocke sin maskine mest muligt, og vinderen får mulighed for at vælge mellem nogle ret fede præmier. Blandt andet en ud af de første 10 OC Polo-shirts.

I starten virkede det ikke som om interessen for konkurrencen var særlig stor, da 90% af folkene til partyet brugte det meste af tiden på Counter Strike, men det tog en hurtig drejning.

Mens konkurrencen var igang, og vi af og til fik et OC resultat fra en ivrig deltager, begyndte folk pludselig at samles om en stakkels 1200Mhz Tualatin. 2 personer udstyret med flamingo-plader stod ihærdigt og viftede kølig luft ned i det åbne kabinet, hvor en tredje person sørgede for at starte maskinen, hæve FSB'en 1Mhz, og poste i windows. Dette blev de ved med indtil maskinen ikke længere var stabil, og endte på 1536Mhz.

Det kan da kaldes aktiv køling der vil noget. Nogen der ved hvordan man udregner CFM for en 50x50cm flamingo-plade?

Alt i alt er partyet gået ganske godt. Der har især været stor interesse for GORK's peltierkølede "højhus" (han har lovet at artiklen er på vej), så mon ikke vi snart ser et par nye ansigter herinde, med masser af interesse for at komme igang med at overclocke ;)