Ny bærbar fra Amitech

Diverse d.  24. februar. 2003, skrevet af Gobo 0 Kommentarer.  Vist: 436 gange.

Kraftige og prisbillige bærbare pc?er fra Amitech



Skandinaviens største pc-producent, Amitech, lancerer nu sin nye bærbare serie, der i høj grad er tilegnet den private forbruger. Serien hedder Amitech FreeNote 4100 og er baseret på AMD?s mobile processorer, Mobile Athlon XP. Det giver en bærbar-serie med høj ydeevne og lavt strømforbrug. Priserne starter ved 10.999 kroner og er dermed blandt markedet absolut billigste ? flere tusinde kroner billigere end tilsvarende modeller.



Amitechs nye FreeNote 4100-serie er en serie yderst kraftige bærbare. Serien er baseret på AMD?s mobile processorer og gør brug af PowerNow!-teknologien, der giver op til 25-30 procent ekstra levetid til batterierne. Samtidig afgiver computeren mindre varme. Det giver et lavere støjniveau end hos traditionelle bærbare.



Alle modeller leveres med CD-brænder og DVD-drev

Amitechs nye bærbare pc?er leveres i tre udgaver. 4160- og 4180-modellerne er udstyret med 1600+ Athlon XP Mobile-processor og har som standard 256 MB DDR RAM. 4170-modellen har 2000+ Athlon XP Mobile-processor og er født med 512 MB DDR RAM.



I alle tre tilfælde kan hukommelsen opgraderes til 1024 MB. Harddisken er 20 MB i 4160 og 4180-udgaverne, mens 4170 har 30 MB. Endvidere har de alle kombineret CD-brænder og DVD-drev. Der er desuden TV-Out stik på alle modeller, så brugeren kan anvende pc?en som DVD afspiller.



Blandt de billigste på markedet

FreeNote 4100-serien matcher fuldt ud de krav, som den private forbruger måtte stille til en bærbar pc. Samtidig er FreeNote 4100 flere tusinde kroner billigere end tilsvarende bærbare med mobile processorer uden at gå på kompromis med ydeevnen. Det skyldes, at serien er baseret på AMD-processorer.



FreeNote koster fra 10.999 kroner inkl. moms, mens tilsvarende bærbare fra konkurrerende producenter typisk koster over 15.000 kroner inkl. moms.



Komplet bærbart sortiment fra Amitech

FreeNote 4100 er en mindre udgave af Amitechs FreeNote 4200-serie, som blev lanceret i efteråret 2002. 4200-serien er baseret på Intel-processorer og henvender sig primært til erhvervslivet, mens 4100 er et billigere alternativ, der henvender sig til den private forbruger.



Amitech har siden selskabet lancerede sin første bærbare pc i efteråret 2001 haft stor succes på markedet. På under halvandet år er selskabet gået fra at være helt ny på markedet til at være den 7. største leverandør i Danmark ved udgangen af 2002.





FreeNote er gearet til både modem og netværk

FreeNote 4100 har indbygget netværksstik (10/100 Mbit), så den kan forbindes med andre pc?er i husstanden. Samtidig er netværksstikket ADSL-klart, så brugeren kan anvende FreeNote til højhastighedstrafik på internet. Er internet-behovet lidt mindre er der også indbygget 56K modem. 4100-serien er forberedt til trådløst netværk.



Alle modeller er desuden født med infrarød port, som via mobiltelefon med infrarød port giver trådløs og mobil adgang til internettet. Den infrarøde port kan også bruges til for eksempel udskrift på trådløse printere.



FreeNote 4100 har mange tilslutningsmuligheder. Der er fire USB 2.0-stik, et FireWire-stik til eksempelvis tilslutning af digital kamera, samt et ledigt PC-Card stik til andre typer udvidelser.



4100-serien fås med både 14.1? TFT og 15? TFT skærme, og leveres desuden både med Windows XP Pro til professionelle netværk og Windows XP Home til hjemmebrug.



Priseksempel:

Amitech FreeNote 4160

Mobile Athlon XP, 1600+

256 MB DDR RAM

20 GB disk

16-32 MB delt grafik RAM

eTrust Antivirus og Cool DVD software

Microsoft Windows XP Home



Vejl. udsalg inkl. moms: kr. 10.999,-



Vægt: 3,4 kg

Bredde: 32,8 cm

Dybde: 28,0 cm

Højde: 4,4 cm





For yderligere oplysninger besøg www.amitech.dk