Hostingfirmaet MainConnect banker døren ind...

Diverse d.  30. maj. 2003, skrevet af The Boss 0 Kommentarer.  Vist: 305 gange.

Danske MainConnect, der er et management buy out af det tidligere Telia Connect, lægger nu serverplads til sin første Lotus-kunde. MainConnect skal hoste Expense Management-applikationer, som bygger på Lotus-platformen og er udviklet af Gazelle-virksomheden Acubiz. MainConnects indtræden på Lotus-markedet forventes at trække flere partneraftaler med sig. Samarbejdet med Acubiz er derfor medvirkende til, at MainConnect regner med at vækste voldsomt i 2003.



MainConnect hoster nu de Expense Management-løsninger som Gazelle-virksomheden Acubiz sælger til sine kunder. Dermed er døren til markedet for hosting af applikationer, der bygger på Lotus-platformen slået ind ? og det vil trække flere partnersamarbejder om hosting af Lotus-baserede applikationer med sig i fremtiden, forventer Arne Larsson, MainConnects administrerende direktør.



?Vi forventer en meromsætning som følge af samarbejdet på en god halv million kroner det første år ? simpelthen fordi Acubiz? Expense Management-løsning, CrediTravel, sælger godt. Samtidig er Acubiz vores første partner, der bygger sine applikationer på Lotus-platformen, og rent strategisk er det yderst interessant. Vi viser nu, at vi også kan håndtere hosting af applikationer baseret på Lotus, og det har virkelig været en løftestang for dialogen med potentielle partnere,? fortæller Arne Larsson, MainConnect.



Arne Larsson var direktør for den danske afdeling af Telia Connect, indtil han købte selskabet af Telia gennem et management buy out sidste år. Den 1. januar 2003 stiftede Arne Larsson MainConnect, der siden har fortsat forretningen med blandt andet at udleje serverkapacitet med ubegrænset IP-access.



Fører flere partnerskaber med sig

Fordi samarbejdet fungerer som løftestang i MainConnects dialog med potentielle partnere, der baserer deres løsninger på Lotus-platformen, vil det føre flere partnersamarbejder med sig.



?Samarbejdet med Acubiz vil efter alt at dømme være kraftigt medvirkende til at trække cirka fem nye partnere af samme størrelse med sig - alene det første år. Vi er i midt i meget seriøse drøftelser med flere allerede nu. Derfor er samarbejdet med Acubiz et vigtigt strategisk skridt i vores bestræbelse på at vækste via nye partnersamarbejder,? pointerer Arne Larsson.



Da MainConnect blev stiftet 1. januar 2003, havde virksomheden allerede ordrer for cirka fem millioner kroner fra Telia Connect. Arne Larsson håber på en tocifret millionomsætning i 2003.



MainConnect er koblet på Telias IP-netværk, som gør det muligt at servicere kunder i USA og Europa fra hovedkvarteret i København. Selskabet har specialiseret sig i at levere serverplads til trafikintensive løsninger, hvor brugeren har behov for datatransport op til 1GB. En så stor, dedikeret båndbredde, kombineret med individuelt tilpassede firewalls gør, at tilgængeligheden og sikkerheden er optimal.



Nye kunder til Acubiz

Samarbejdet med Acubiz betyder, at MainConnect nu hoster Acubiz? Expense Management-løsning, CrediTravel. Løsningen sparer virksomheder for administrationsbøvlet, når medarbejdere bruger firma-kreditkort til eksempelvis transport, udlæg, repræsentation og lignende udgifter.



Men Acubiz får ikke blot hostet Expense Management-løsninger for sine kunder via samarbejdet med MainConnect ? Gazelle-virksomheden får også adgang til nye kunder.



?Samarbejdet er helt nyt, men markedet har allerede reageret meget positivt. Gennem MainConnects partnerprogram er vi tæt på at have fundet salgspartnere af CrediTravel i både Sverige og Norge. Når det sker, vil det kaste flere kunder af sig på nordiske marked, hvor vi i forvejen er ved at have positioneret os stærkt,? konkluderer Lars De Nully, administrerende direktør i Acubiz, og peger på MainConnects høje sikkerheds-standarder, som medvirkende til at samarbejdet er blevet en realitet:



?Når der flyttes følsomme kreditkortoplysninger er det afgørende vigtigt, at sikkerheden er i top. Det er tilfældet med MainConnects løsning, og det sætter vores kunder pris på.?



CrediTravel gør op med papirfakturaer

Med CrediTravel sendes data om månedens forbrug på kreditkortet automatisk til virksomheden, hvor den pågældende medarbejder via pc?en angiver hvad pengene er brugt til og sender de elektroniske bilag til personen, der skal godkende dem. Derefter sendes bilagene per mail til økonomiafdelingen, hvor de bogføres via nogle få klik på musen. Systemet sparer virksomheden for at skulle håndtere bunker af papirfakturaer, fordi hele processen foregår enkelt og elektronisk. Erfaringer fra Acubiz? kunder viser, at der samlet set spares omkring halvanden times administrationsbøvl per medarbejder, som via CrediTravel forenkler brugen af sit firma-kreditkort. CrediTravel kan integreres med et hvilket som helst ERP-system.



Også konceptet Rejseafregning.dk ? Acubiz? light-udgave af CrediTravel ? hostes af MainConnect. Rejseafregning.dk er rettet mod mindre virksomheder, eller selskaber der ikke selv ønsker at drifte systemet. De kan så nøjes med at leje løsningen på månedsbasis til de medarbejdere, der har behov for den. Dermed begrænses udgifterne ? blandt andet fordi der ikke skal købes software-licenser. Rejseafregning.dk er et samarbejde mellem PBS og Acubiz.



Acubiz blev den 10. oktober 2002 udnævnt til Gazelle af dagbladet Børsen. Sidste år formåede virksomheden at fordoble omsætningen til godt 11 millioner kroner og skabe overskud, ligesom det har været tilfældet i alle regnskabsår siden stiftelsen i 1997.





For yderligere oplysninger besøg venligst www.mainconnect.dk