Verdens hurtigste DDR RAM-moduler...

Diverse d.  31. juli. 2003, skrevet af The Boss 0 Kommentarer.  Vist: 696 gange.

Pressemeddelelse
Kingston Technology

31. juli 2003


Verdens hurtigste DDR RAM-moduler





Nu er der godt nyt til alle med hang til hurtige computere. For Kingston
lancerer nu de højtydende HyperX DDR 500MHz (PC4000) hukommelsesmoduler til
overclocking-entusiaster. De er testet op til 500MHz og er dermed de
hurtigste DDR-moduler på markedet.

Kingston Technology Company, der er verdens største uafhængige producent af
hukommelsesprodukter, er nu klar til at sende HyperXä DDR 500MHz (PC4000)
hukommelsesmoduler på markedet. De er verdens hurtigste DDR-moduler.

Mange brugere kan dog også klare sig med mindre. Derfor lancerer Kingston
desuden nogle lidt lavere ydende HyperX moduler med DDR 466MHz (PC3700).
Disse moduler er dog stadig ganske hurtige!

Kingstons HyperX-moduler er højtydende DDR-hukommelse, som er målrettet
ivrige PC-spillere og entusiaster med behov for toptunede computere.

De to nye modul-typer vil i første omgang kun blive produceret i begrænsede
mængder i kapaciteterne 256MB og 512MB, samt i kits med 512MB og 1GB. Et kit
består af to moduler, som tilsammen giver den ønskede kapacitet.

"Det er lykkedes Kingstons udviklingsafdeling at designe de nye HyperX
produkter, så de fungerer ved blot 2,65 volt. Dermed opnås bedre termiske
forhold, så modulerne ikke bliver for varme ved brug," fortæller Kingstons
danske Country Manager, Lars Christensen.

Desuden er der monteret et blåt aluminiumsskjold, som skal aflede den ekstra
varme, der normalt udvikles ved overclocking.

Ved udviklingen af de nye moduler, har Kingston arbejdet tæt sammen med ABIT
for at få højtydende HyperX hukommelse til at imødekomme kundernes behov.

"ABIT ser frem til at forsat at udvikle højtydende bundkort, som kan udnytte
Kingstons hurtigste HyperX-moduler," siger Jeremy Smith, public relations
manager hos ABIT.

Ved produktionen af HyperX kvalificeres modulerne ved omhyggelig udvælgelse
af de hukommelsekomponenter, der skal samles til moduler. De færdige moduler
gennemgår en omfattende test ved deres angivne max-hastighed. HyperX PC4000
og PC3700 modulerne er allerede blevet testet på Abit IC7/IC7-G og Asus
P4C800 bundkort.


Specifikationer:
184-pin 500MHz (PC4000) og 466MHz (PC3700) unbuffered DDR-moduler
500MHz opsætning: 3-4-4-8-1 (CAS Latency 3)
466MHz opsætning: 3-4-4-8-1 (CAS Latency 3)
Spænding: 2.65V
Aluminumsskjold til varmespredning


Pris:
HyperX DDR 500MHz (PC4000):
256MB: 780 kr.
512MB: 1.560 kr.
512MB kit: 1.560 kr.
1GB kit: 3.080 kr.

HyperX DDR 466MHz (PC3700):
256MB: 697 kr.
512MB: 1.321 kr.
512MB kit: 1.321 kr.
1GB kit: 2.567 kr.

(Alle priser er ekskl. moms.)

Se desuden HyperX internetside på http://www.kingston.com/hyperx.