Tyan har netop annonceret, at de er på vej med et Quad Opteron bundkort, altså med plads til 4 AMD Opteron CPU'er. Som de fleste nok ved kører hver Opteron med sin egen hukommelses-controller, der kan adressere op til 8 GB hukommelse, hvilket betyder, at dette bundkort understøtter op til 32 GB PC2700 registreret DDR SDRAM! Sagt på en anden måde; 16 RAM stænger af 2 GB hver. Alle CPUer snakker som bekendt sammen med hinanden med Hyper Transport busser. Udover dette vil boardet være udstyret med alle tænkelige former for I/O, heriblandt en Broadcom BCM5704C dual-channel Gigabit Ethernet controller.