Intel sigter mod DDR3

Diverse d.  03. november. 2004, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer.  Vist: 883 gange.

Et slide som viser Intel's fremtidsplaner er dukket op til overfladen. Vi snakker her 2006/2007 og en lancering som vil gøre disse platforme ideelle til Microsoft's Longhorn. De nye processorer hedder Milville og Allendale og skulle efter denne slide benytte 800 og 1066MHz FSB samt have support for DDR3-800.

Interessant er det at memorycontrolleren ikke integreres i processoren, som hos AMD men derimod forbliver i chipsettets Northbridge. Grunden til at Intel ønsker at bevare memerycontrolleren i chipsettet kan være for at bevare sin store position på chipsetmarkedet. Det er ganske enkelt sværere at lave en højtydende Northbridge når memorycontrolleren skal integreres fremfor når den ligger i processoren.

Southbridgen (ICH8) får blandt andet support for WLAN og LaGrande samt Trusted USB 2.0 - meget spændende teknologier, som Longhorn vilvære med til at udnytte. Derudover supporteres 8 PXI Express x1 porte og der er også Gigabit LAN via PCI Express integreret i chipsettet.

Link: http://x86-secret.com/?option=newsd&nid=805