ADATA lancerer Premier SP610 2.5" SSD

Solid state disk d.  19. maj. 2014, skrevet af morra19 0 Kommentarer.  Vist: 2006 gange.

ADATA lancerer Premier SP610 2.5” SSD

 

 

Taipei, Taiwan – D. 19. maj 2014 – ADATA® Technology, én af verdens førende producenter af højtydende DRAM-moduler og NAND Flash-produkter, har netop lanceret Premier SP610 2.5” SATA III (6Gb/s) SSD. Med en SMI-controller har Premier SP610 en høj læse- og skrivehastighed, der giver en stabil ydeevne og byder også på den avancerede BCH ECC-teknologi (Error Correction Code). Premier SP610 er ideel til pc-byggere, som er ude efter at tage springet fra mekaniske drev til de betydeligt hurtigere solid state-drev.


Premier SP610 byder på sekventielle læse- og skrivehastigheder op til 560/450 MB/s og 4 KB random læse- og skrivehastigheder op til 73,000/72,000 IOPS.

Den indbyggede BCH ECC (op til 66bit/1 KB) i Premier SP610 kan forbedre stabiliteten for dataoverførsler og beskytte data på effektiv vis. Ydermere bruger Premier SP610 meget lidt strøm med kun 80 mW sammenlignet med traditionelle drev, hvilket forlænger levetiden og reducerer strømforbruget markant. ADATA Premier SP610-serien inkluderer versioner med kapacitet på 128 GB, 256 GB, 512 GB og hele 1 TB.

 



SP610 har en supertynd konstruktion på 7 mm, som understøtter alle tynde pc’er på markedet. Ydermere gør den medfølgende 2.5 mm spacer og 3.5” converter, at Premier SP610 er kompatibel med 9.5 mm-enheder og traditionelle, mekaniske drevpladser. Brugere af ADATA SSD’er kan gratis downloade vores “SSD Toolbox”, som giver adgang til mere information om SSD og hurtige systemindstillinger til stabile præstationer og lang levetid, hvilket giver brugerne den mest pålidelige datasikkerhed og stabilitet.

Priser:
128GB: 549 kr.
256GB: 949 kr.
512GB- og 1TB-udgaverne kommer i slutningen af maj og er endnu ikke prissat.

 

Kilde: Press Release Link til ADATA