Fractal Design Venturi

Køling d.  27. februar. 2015, skrevet af Polarfar 0 Kommentarer.  Vist: 1501 gange.

 

Nyhed

 

Svenske Fractal Design har netop annonceret deres nye High-End blæser serie, der har fået navnet Venturi. Netop blæsere er en af Fractal Designs specialiteter, så der bliver naturligvis ikke lagt fingre imellem når man skal forsøge at skabe et nyt og spændende produkt, på et marked hvor der i forvejen må siges at være et gigantisk udvalg. Så hvad gør man for at sætte sig i førersædet. Jo, hvis man kommer fra Sverige, så sørger man for at have styr på hvad man laver, og sørger for at lave noget der rent faktisk skiller sig ud.

Venturi serien er delt op i to under-serier. En High Pressure (HP) og en High Flow (HF), nemt genkendelige ved at have tykke hhv. tynde blade. I hver serie er der en 120 mm og en 140 mm model.


Her ses HF-14 og HP-14 side om side.


Forskellen er at HP serien med de tykke blade er lavet til brug hvor der er "ting i vejen" for luftstrømmen, dvs store køleprofiler, radiatorer til vandkøling o. lign. HF serien er til brug hvor der er fri gennemstrømning, eksempelvis som kabinetblæsere i ind- og udsugning.

Der er lagt et stort arbejde i at få nedbragt støj fra fanebladene, samtidig med at der flyttes store mængder luft. Enhver producent kan finde ud af at skrue ned for omdrejningerne for at lave en lydsvag model, men kunsten er at holde en højt luftgennemstrømning uden at det lyder som et blæsevejr i PC'en.


   
Specialdesignede blade sørger for lavt støjniveau.


Vibrationer fra blæseren er et andet problem der kan løses, og Fractal Design gør det elegant ved at have vibrationsdæmpende ophæng i alle hjørner. Du kan vælge mellem to typer som ses på billederne herunder. 



Vibrationsdæmpende ophæng i hjørnerne.

 

Pris og tilgængelighed er ukendt.

Du kan se flere specifikationer på Fractal Designs hjemmeside - HER

 

Kilde: Fractal Design