Test: NZXT S340 Elite

Kabinetter d.  30. december. 2016, skrevet af Renissen2 0 Kommentarer.  Vist: 14401 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: Renissen2
Oversættelse: Lyngze

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 899,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

 

Denne gang har NZXT sendt os et nyt kabinet fra deres velkendte NZXT S340 serie. Det er denne gang et S340 Elite, som bl.a. har fået hærdet glasside og flere 2,5" drev pladser samt holder til VR gear. Elite versionen fås i mat hvid, mat sort og sort/rød udgaver, og her ser vi nærmere på den mat hvide version.

 



 

Papkassen som NZXT S340 kabinettet leveres i, er udenpå hvid med fotos af kabinettet indenfor, her er det dog den sorte model der fremvises, men af spare hensyn leverer de nok kun i en type kasse lige meget hvilken farve kabinettet indeni har. Farven er selvfølgelig angivet i et felt til at sætte flueben i. På enderne finder man info om specifikationerne og funktionaliteten.


 

NZXT er et amerikansk firma, som blev grundlagt i Los Angeles i 2004. Deres hovedsæde er stadig i Amerika og deres produktion er outsourced til Kina og Taiwan. NZXT producerer en lang række computerkomponenter, heriblandt kabinetter (hvilket de snu læsere nok allerede havde opdaget), strømforsyninger, fan controllere, mus osv. Fælles for alle deres produkter er, at de er rettet mod gamere.

 

Lad os se, hvad kassen gemmer på.