Test: Killer E2500 - Gigabit netkort

Netværk d.  18. maj. 2017, skrevet af martinta 0 Kommentarer.  Vist: 16301 gange.

Korrekturlæser: jmose
Billed behandling: martinta
Oversættelse: jmose

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 0,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Introduktion

Så har vi fået et produkt ind til test, som er meget anderledes end de produkter vi plejer at se. Produktet i sig er et MSI B250 Gaming M3 bundkort, der supporterer LGA1151 og egentlig i sig selv er et rigtig spændende bundkort og ikke helt unormalt at se her på HWT.dk. Men i modsætning til normalt, er det ikke bundkortet vi skal teste, men derimod netkortet på bundkortet.

Bundkortet her, ligesom rigtig mange andre i den lidt dyrere ende, har et netkort i Killer Serien fra Rivet Networks, som er beregnet på at hjælpe gamere mod en lavere latency på mindre linjer, eller på linjer som bliver benyttet til andet ved siden af spillet. 

 

Rivet Networks har en lang historie, og har været kendt under flere navne. Originalt startede virksomheden ud som ”Bigfoot networks”, virksomheden startede tilbage i 2006 hvor de første gang lancerede et killer produkt. I 2011 overtog Qualcomm virksomheden og stod bag en transformation fra dyre PCI netkort til onboard Netværks controllere som kunne designes direkte ind i bundkort fra diverse producenter. Senere er mængden af produkter udvidet, så de i dag både laver kablede og trådløse netkort. 

I December 2014 blev virksomheden oprettet som selvstændig virksomhed og kom til at hedde ”Rivet Networks”, som er det navn de går under i dag. Med i den nye virksomhed fulgte Killer produkterne. Dette betød at Rivet Networks nu kun skulle fokusere på at designe og levere netværks løsninger til gamere verden over, med fokus på QoS. 

I dag er produkterne en fast men lidt transparent del af rigtig mange gamer bundkort, men virksomheden bliver mere og mere populær, og har i de seneste ekspanderet voldsomt. 

 

Vi kigger på nogle specifikationer på næste side.