Diverse d. 26. maj. 2017, skrevet af cmnielsen 0 Kommentarer. Vist: 7461 gange.
Når årets udgave af verdens største computermesse, Computex, i næste uge slår dørene op i Taipei, vil besøgende kunne opleve spændende nyheder fra Cooler Master. Men allerede nu løfter producenten sløret for nogle af de nyheder, der ser dagens lys på messen.
Hos Cooler Master, en af verdens førende producenter af computerkomponenter og -tilbehør, arbejder man i disse dage på højtryk for at blive klar til verdens største computermesse, Computex, der i år falder sammen med fejringen af producentens 25-års jubilæum. Udover en række nye produktlanceringer lancerer Cooler Master derfor også en række "special edition"- produkter på messen. Samtidig kan besøgende ved producentens stand opleve PC-byggere og kunstnere demonstrere, hvordan PC'er i dag også kan se ud - og vise, hvordan man selv kan opnå samme resultat.
- Cooler Master har for vane at være først. Vi lancerede den første kommercielle CPU-varmerørs-køler, den første PC i ren aluminium og den første AIO-vandkøler. Vi har altid haft en målsætning om at gøre det både sjovt, smukt og nemt at bygge sin egen desktopcomputer. På Computex vil vi vise, hvor nemt det er blevet at bygge en showcase-PC, siger Charlie Wu, der er Brand Manager for Cooler Master.
Selvom Cooler Master holder sine kort tæt til kroppen før Computex, løfter producenten allerede nu lidt af sløret for, hvad besøgende kan vente sig, når Computex slår dørene op den 30. maj.
En drøm både at bygge, se på og bruge
For Cooler Master er der ét gennemgående tema på Computex: at vise, hvordan enhver i dag kan bygge en topklasse-PC - noget der tidligere tog erfarne PC-byggere flere måneder at fremtrylle - blot man har de rette værktøjer. Cooler Master har en vision om at bidrage til PC-byggeri på fire forskellige måder ved at 1) tilføre originalt design og teknologi, 2) gøre det muligt at skræddersy sin PC med hardware-tilbehør, 3) bidrage med justerbare dele og ny software samt 4) skabe produkter, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed, så man - særligt som gamer - opnår konkurrencemæssige fordele og optimal komfort.
PC-køling: Størrelsen betyder noget
Inden for CPU-køling beskæftiger Cooler Master sig meget med køling baseret på varmerørsteknologi - et koncept, der har fået tilnavnet "UFO". Det næste skridt bliver derfor næste generation af deres flagskibsprodukt MasterAir Maker 8. Det er lykkedes Cooler Masters teknikere at sprænge grænsen for køleres præstationsevne og takket være kombinationen af varmerørs- og dampkammerteknologi at gøre køleren endnu større end sin forgænger. Med tilføjelsen af MasterAir Maker 8 fuldender Cooler Master sin køler-portfolio, som nu omfatter alle de forskellige CPU-kølingsløsninger, der findes på markedet.
PC-kabinetter: Hemmeligheder trylles frem
Hos Cooler Masters kabinet-afdeling har man også store nyheder i ærmet. Udover at producenten kommer med opgraderinger af alle eksisterende kabinetter i MasterCase-serien, tilføjer Cooler Master også nyt tilbehør i form af unikke lys-løsninger, således at tilbehørsserien nu tæller mere end 25 forskellige produkter. Sidst men ikke mindst løfter Cooler Master også sløret for en helt ny kabinet-serie med et hidtil uset design, der med producentens egne ord bliver "deres mindste til dato".
Cooler Master kommer desuden med nyheder i deres to absolut mest populære kabinet-serier nogensinde - heriblandt en spritny og hidtil uset model med glaskurver.
Gamingudstyr: Skab din egen gamingoplevelse
Også inden for gamingudstyr er der spændende nyheder i vente, der skal gøre det nemmere for gamere at skabe deres helt egen unikke gamingoplevelse. Med henblik på konkurrencespil vil producenten skære det "flashy" look, som meget gamingudstyr i dag ellers "døjer" med, væk og i stedet sætte funktionalitet, robusthed og brugervenlighed i højsædet. Nyhederne tæller et nyt sæt taster, to nye mus, et nyt headset samt en "pakkeløsning". Alle produkterne kommer med forskellige lyseffekter, RGB-brugerprofiler, Cooler Masters Bass FX-teknologi til nem lydjustering samt - i musenes tilfælde - greb-variationer tilpasset forskellige spillestile.
Strømforsyning: Når mindre er bedst
Selvom det måske umiddelbart lyder forkert, så fjerner Cooler Master som noget nyt dele i deres strømforsyninger for på den måde at mindske lydniveauet. Derudover kommer både kabler og strømforsyninger i farver med officielt godkendt flex og i varianter med flat ribbon-kabler.
RGB-belysning får et skub i både hardware og software
Efter den succesfulde tilføjelse af Cooler Masters software til Ryzens Wraith RGB får Cooler Masters software nu debut i 10 af virksomhedens egne produkter, som dermed kan lyse i alle regnbuens farver. Uafhængigt af om man har et RGB-bundkort, kan man med softwaren opleve RGB i alle produkter, der er kompatible med softwaren - hvordan det er muligt, kan besøgende på Computex opleve med egne øjne.
Besøg Cooler Masters stand
Ved Cooler Masters stand vil PC-byggere fra en række forskellige lande sammen med dette års Case Mod World Series-vindere demonstrere deres evner ved en række såkaldte "modding demos", hvor man fra første parket kan blive klogere på, hvad der skal til for at bliver PC-bygger i verdensklasse - eller "bare" bygge en lækker PC til sit eget hjemme-setup.
Der vil også blive afholdt giveaways med nogle af de komponenter, der bliver bygget på messen - både ved standen og på Cooler Masters sociale medier. Interesserede medier kan besøge Cooler Masters stand (TWTC Nangang Exhibition Hall 4F M0820) fra den 30. maj til den 3. juni 2017
Kilde og billeder: tilsendt PR fra coolermaster
Anmeld
Information