Lyd d. 28. september. 2020, skrevet af KleitusIV 0 Kommentarer. Vist: 8971 gange.
EPOS brandet er et nyt dansk initiativ der blev lanceret i sommers, hvor vi også skrev en nyhed om det (Link). Tyske Sennheiser og danske Demant (specialister i bla. høreapparater) har i flere år haft et samarbejde om Sennheiser brandede gaming headsets, men nu er det blevet skilt ud i et nyt selskab. Som de selv skrev i nyheden: "EPOS, der er blevet skabt fra Demants 115 års erfaring inden for lyd og innovation, bygger videre på arven fra Sennheiser Communications A/S. EPOS vil sælge Sennheiser Communications-porteføljen af gamerudstyr under brandet EPOS | SENNHEISER og samtidig introducere en enestående ny portefølje af førsteklasses EPOS-brandede produkter. Lanceringen af det første store EPOS-gamingprodukt er sat til oktober 2020".
Etableringen af EPOS er baseret på beslutningen om at lade forretningssegmenterne i konsortiet – kendt som Sennheiser Communications - mellem Sennheiser Electronic GmbH & Co. KG og Demant A/S udvikle sig i nye konstellationer. Sideløbende med introduktionen af en ny EPOS produktportefølje vil den danske virksomhed fortsætte med at sælge den nuværende Sennheiser Communications portefølje som en co-branded produktlinje med navnet EPOS | SENNHEISER.
Sennheiser er således ude af samarbejdet, EPOS har overtaget de gamle gamer headsets som videreføres, og der udvikles nye headsets i den nye virksomhed EPOS.
GSP 370 er deres billigste trådløse headset til 1499,- som vi skal se på denne artikel. Det er lillebror til det dyrere GSP 670 til 2.499,-
På næste side skal vi se på kassen og indholdet.
Anmeld
Information