Test: Hyperx Cloud Buds wireless headset

Lyd d.  12. april. 2021, skrevet af BPM 0 Kommentarer.  Vist: 2224 gange.

Korrekturlæser: morra19
Billed behandling: BPM
Oversættelse: morra19

Pristjek på Pricerunner 286,00
Produkt udlånt af: n/a
DK distributør: n/a

Hyperx Cloud Buds wireless headset.

 

 


HyperX Cloud Buds Wireless er som navnet antyder et trådløst headset, som kører over Bluetooth. De lover god lyd og god komfort til ørerne.

 

 

Kassens indhold


 


I kassen finder vi en mesh pose til transport af headsettet, et meget kort USB kabel til ladning af headsettet, nogle ekstra øre "forme" og manualer.


 


Der følger 3 størrelse øre "forme" / indsatser med til headsettet, så der burde være en mulighed for at de fleste i hvert fald ville kunne finde en form der passer sit øre.

 

 

Specifikationer


 

Jeg har klippet specifikationerne inde fra HyperX egen hjemmeside.
 

 

 

Design


 


Jeg kan godt lide at HyperX har valgt at holde deres vante røde og sorte design, og lade det røde dominere. Så ligner det ikke alle de andre headsets på markedet. Udover det så er designet meget simpelt og enkelt. Det er ret stilrent.


 


På venstre ledning sidder betjeningen af headsettet, det er den man skruer op og ned på, tager telefonen eller skifter sang på playlisten med. Det er også her at mikrofonen er placeret. Det hele er ganske nemt af finde ud af og nemt at betjene.


 


Lidt længere nede af ledningen også på venstre side, finder vi tænd og sluk knappen, det er også den man bruger når headsettet skal parres med en enhed. Ved siden af findes en USB indgang til at oplade headsettet.

 

 

Brug / Test


 


Lad os tage det praktiske først, for man skal først lige finde ens størrelse som passer til ens ører. Det kan godt være lidt bøvlet, hvis den ene føles lidt for lille og den næste i rækken så føles lidt for stor. Jeg endte med at bruge dem der var størrelse medium selvom den ene føltes lidt for stor, brugte jeg den der var et nummer mindre faldt den ud. Når man så havde fået dem placeret korrekt i øret, føltes de egentlig ganske behagelige at have i, og ledningen over nakken tænker man ikke så meget over efter kort tid. Altså så længe man bare har en tshirt eller en almindelig trøje på, for skal man ud en tur og tager sin jakke på og den er lidt høj i halsen så bliver det hele lidt mere irriterende at have omkring halsen. I min optik bliver batterierne og den lidt for lange ledning et irritations moment, for det kommer ikke til at hænge/sidde naturligt rundt om halsen/nakken, men mere mast ind, og så er betjening lige lidt mere bøvlet at bruge.


 


HyperX lover at lyden i hovedtelefonerne er gode, da de jo er udstyret med nogle gode lydenheder. Jeg har brugt dem til musik, Youtube, telefoni, Teamspeak, og i min optik er det eneste de rigtigt dur til, at være helt almindelige hovedtelefoner til telefonsamtaler.
Jeg hører mere blandet musik og har været ind over flere forskellige genrer, og desværre er min konstatering på dem alle at lyden kommer til at lyde utroligt fladt og kedeligt. Det er ligesom om at lyden bliver kogt fuldstændig ned så det nærmest kun er det mest nødvendige der  kommer ud. Doom OST blev til en omgang flad guitar med en halvdød trommeslager og pop musik fra blandet andet Michael Jackson blev også kørt utroligt fladt. Jeg prøvede med forskellige lyd indstillinger men fik ikke rigtigt nogen forbedring ud af dette.

Skulle jeg have en almindelig telefon samtale så var lyden til gengæld klar og god og mikrofonen i headsettet er også ganske hæderlig, den sender lyden klart igennem.
Jeg prøvede også at tilslutte headsettet til min PC da mit bundkort har Bluetooth, det gik fint og nemt bortset fra at lyden var ganske elendig og der konstant var udfald på forbindelsen, til trods for jeg sidder lidt over 1 meter fra min PC. Men når der var hul igennem så gik det udemærket med lyden. Teamspeak gik fin og klart igennem, men det var så også det eneste jeg kunne få lyden sådan nogenlunde ordenligt igennem til.

Battei levetiden må siges at være ganske god. Jeg har ladt det op én gang og de lover op til 10 timer. Jeg har brugt det over flere gange i længere tid og har ikke brugt batteriet op endnu, så op til 10 timers batteri levetid virker ikke urealistisk. Det kommer jo også an på hvor højt man spiller musik fra det og hvor længe man taler i det.

 

 

Konklusion


 


HyperX Cloud Buds er et ganske stabilt og nemt headset at gå til og mangler man et headset til, når man er på farten, så er det ganske oplagt til dette. Komforten er udemærket, designet kan dog være irriterende hvis man skal have dem på sammen med en jakke som lukker tæt om halsen. Betjeningen af headsettet er nem og enkel.
HyperX slår sig på lyden i dette headset og der må jeg sige, at det skal de i min optik ikke gøre. Bevares headsettet kan købes for omkring 300,- hvad kan man forvente, men det er så der jeg hiver mit Sennheiser in-ear headset op som har en del år på bagen og de kostede det samme dengang de var nye, og ja de har ingen mikrofon eller anden styring af lyden men de kan dæleme spille musik med dybde og sjæl så man får det hele med. Det kan Cloud Buds i mine øre ikke og slår man sig op på god lyd så syntes jeg også det skal være der. Det kan godt være at det er mig der er kræsen, men når lydbilledet bliver halveret så syntes jeg det er synd for musikken.
Er der noget dette headset kan, så er det at føre en samtale klart og tydeligt igennem, her havde jeg absolut ingen problemer og mikrofonen opfanger det den skal og ikke alt for meget udenoms støj. Det headset jeg normalt bruger i bilen opfanger alt og selv små lyde bliver tit kommenteret når jeg snakker med en, gerne med kommentaren "hvad er det for en larm", dette problem havde jeg ikke med Cloud Buds, ingen kunne nærmest hører jeg sad i bilen og snakkede, det er ganske imponerende.
 

Positivt
 

  • Flot design
  • Nem betjening
  • Fint med tilbehør
  • Gode samtale egenskaber

 

Negativt
 

  • Musik opleves ikke godt i dette headset
  • Designet kan i visse tilfælde være et problem
  • Øre "formene" passer nok ikke alle 100%

 

 




Test: Hyperx Cloud Buds wireless headset
Innovation / Teknologi3
Bundle - Tilbehør3
Design - Layout4
Ydelse2
Pris4
Samlet64%
Award

Læs om vores forklaring på ratingen her

Read about our ratings here

UK summary


 

HyperX Cloud Buds is a fairly stable and easy headset to go to and if you need a headset for when you are on the go, then it is quite obvious for this. The comfort is excellent, but the design can be annoying if you have to wear them with a jacket that closes tightly around the neck. Operating the headset is easy and simple.
HyperX highligts sound quality in this headset and there I must say that in my optics they should not do so. The headset can be bought for about 300, - what can you expect, but that's where I pull my Sennheiser in-ear headset up which has a number of years on the back and they cost the same when they were new, and yes they have none microphone or other control of the sound but they can play music with depth and soul. Cloud Buds can not do that. It may be that it is me who is picky, but when the soundscape is halved, I thought it was a shame for the music.
If there is anything this headset can do, it is to conduct a conversation clearly and distinctly, here I had absolutely no problems and the microphone picks up what it needs and not too much outside noise. The headset I normally use in the car picks up everything and even small sounds are often commented on when I talk to someone, preferably with the comment "what is that for a noise", this problem I did not have with Cloud Buds, no one could almost hear I was sitting in the car and talked, it is quite impressive.
 

Positive
 

  •     Beautiful design
  •     Easy operation
  •     Fine accessories
  •     Good conversation qualities

 

Negative
 

  •     Music is not well-balanced in this headset
  •     Design can be a problem in some cases
  •     The ear "shapes" probably do not fit all.