Test: Coolermaster RS-430-PMSP (20 pin)

Kabinetter d.  09. juni. 2005, skrevet af Deep Thought 0 Kommentarer.  Vist: 6224 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: www.coolermaster.com
Produktet distribueres i DK af: www.coolermaster.com
Link til producentens website: www.coolermaster.com


Coolermaster RS-430-PMSP (20 pin)


Coolermaster har sendt os et eksemplar af en deres strømforsyninger, en 430 Watt model som tydeligvis oprindeligt er fremstillet af Hipro Electronics. Reelt er der faktisk kun meget få producenter af strømforsyninger, og langt de fleste mærkevare-strømforsyninger er derfor "omdøbte" produkter.

Jeg har ikke sat mig ind i hvem der specifikt producerer hvad og til hvem, da jeg synes det er langt mere relevant at kigge på slutproduktet - for selv "gode" producenter kan jo til tider levere noget skrammel.




Designet


Strømforsyningen er nok primært en man kan forvente at se medfølgende kabinetter, da der ikke rigtig er gjort noget ud af designet og den derfor nok ikke vil være specielt populær som "stand-alone" produkt. Sådanne strømforsyninger kan være af svingende kvalitet, så lad os se hvordan den klarer sig i min testbænk.









Opbygning:








Som man kan se er komponenterne rimeligt bastante, og strømforsyningen er pænt fyldt op indvendigt.
Kølingen varetages af en enkelt 80 mm. blæser bagtil.

Ledninger


  • ATX, 20 pin stik, sort fletstrømpe: 40 cm.
  • ATX12V (4 pin): 40 cm.
  • SATA: 1 kabel, 2 stik, 55 cm.
  • Drevkabel 1: tre 5,25" stik, 65 cm.
  • Drevkabel 2: tre 5,25" stik, et 3,5" "floppy" stik, 80 cm.





    Specifikationer:


  • 3.3V: 25A
  • 5V: 32A
  • 12V: 19A
  • 3.3V+5V: 210 Watt
  • 3.3V+5V+12V: 385 Watt
  • Samlet effekt: 400 Watt
  • Spidseffekt: 430 Watt
  • Vægt: 2,1 kg.
  • Passiv PFC

    Strømforsyningen er en "typisk" ATX1.3 (20 pin) model, det vil sige med relativt kraftigere 3.3V og 5V linjer i forhold til +12V linjen. Den bør derfor ikke anvendes i de nyeste systemer der jo trækker uhyrlige mængder strøm fra +12V, men kun lidt ældre systemer.

    Jeg vil i hvert fald anbefale ikke at gå meget over P4 3GHz med et rimeligt grafikkort med en sådan strømforsyning - for eksempel trækker en P4/3.6 GHz Prescott med et X700 grafikkort ca. 14,5A under Prime 95 - og mindst 16-17 A under 3DMark. Dertil skal der lægges optiske drev og harddiske, lys, blæsere mm.





    Test


    Nå, men lad os da se hvordan den opfører sig.

    Jeg har fået fat i en ny testmaskine, udstyret med en Sempron 3100+ (overclocket 10% - bundkortet har VIA KT800 chipset uden AGP lock, så den vil ikke mere.), 512 MB RAM, FX5700 Ultra, men den trækker kun 130-150 Watt, så den kan naturligvis ikke udgøre en hård realistisk belastning for en strømforsyning.

    Jeg prøvede dog lige for princippet skyld at tilslutte strømforsyningen til testmaskinen, og den kørte naturligvis upåklageligt.

    Under Prime 95 var spændingerne:

    -12V:-12.2V
    +3.3V:3.4V
    +5V:5.20V
    +12V: 12.02V

    Jeg har derfor ombygget og udvidet min teststation så jeg kan variere belastningerne på de enkelte linjer. +5V og +12V blev målt i et ubelastet Molex-stik, +3.3V i ATX-stikket.

    Med denne opsætning fik jeg følgende resultater:



    De tre første kolonner angiver strømstyrken for de forskellige linjer, de næste tre den målte spænding, og den sidste hvor stor effekt der blev trukket fra lysnettet.

    Ved hård belastning af +3.3V og +5V steg +12V lige til grænsen af det tilladte, og hvis jeg havde kunnet belaste hårdere ville spændingen være steget endnu mere. Det burde ikke betyde så meget, og jeg har set helt op til 12,9V ved belastning af 3.3V og 5V, men det er ikke optimalt.

    Ligeledes oversteg +5V det tilladte ved hård belastning af +12V. Generelt ser spændingerne dog ganske fornuftige ud.

    Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg ikke belastede med mere end ca. 17A på +12V. Jeg forsøgte på dette, men strømforsyningen begyndte at afgive en bekymrende "klapren".
    En sådan klapren har i nogle tilfælde været advarsler om at overbelastningssikringen var ved at blive aktiveret - i andre tilfælde har det været det sidste rallende dødsskrig inden strømforsyningen røg i luften med et brag.og mine nerver kan ikke holde til den slags, hvorfor jeg ikke tog skridtet fuldt ud.

    Strømforsyningen kom faktisk med denne klapren når den var godt varmet igennem og den indgående effekt nåede over ca. 320 Watt - bekymrende.

    Som en sidste test kiggede jeg på linjerne med et oscilloskop, og de så egentlig rimeligt tilforladelige ud. Der var nogle skarpe spidser, men disse vil nemt blive kvalt hvis strømforsyningen blev tilkoblet et rigtig system som jo har en masse kondensatorer til dette formål. Linjerne i sig selv var i alt fald pæne.


    3.3V - ca. 200 mVpp



    5V - ca. 120 mVpp



    12V - ca. 200 mVpp

    ATX-standarden angiver højst 120 mVpp på +12V, og 50 mVpp for 3,3V og 5V. Dette dog med afkoblingskondensatorer over udgangene, hvilket min teststation endnu ikke er forsynet med - så mine målinger kan ikke sammenholdes med standardens angivelser.

    Støj: Strømforsyningen køles jo af en enkelt 80 mm. blæser, og den er derfor nødt til at arbejde hårdt.
    Derfor burde det ikke overraske at strømforsyningen støjer ca. 7-9 dB over baggrundsstøjen når den belastes hårdt.





    Konklusion:


    Strømforsyningen virker ganske fortrinligt så længe man ikke belaster den specielt hårdt. Den bør dog under ingen omstændigheder anvendes til moderne, tunge systemer, da den for det første er ret svag på +12V, og for det andet begynder at klapre når den skal arbejde hårdt.

    Til et lidt ældre system, og maskiner der ikke skal overclockes og ikke er forsynet med kraftige grafikkort skulle den dog være acceptabel.

    Fordele:
  • Udmærket til ældre systemer
  • Der synes at være noget gods i den

    Ulemper:
  • Kedeligt design.
  • Virker ikke særlig stærk, klaprer ved hård belastning
  • Svag +12V linje





    Conclusion:


    The power supply works ok as long as you don't load it too much. It should, however, not be used for modern, power-hungry systems, as the +12V line is pretty weak, and as it starts "rattling" when heavily loaded. For an older system, and systems that aren't overclocked nor equipped with powerful graphics cards it ought to be acceptable.

    Pros:
  • Ok for older systems
  • It seems to have decently heavy-duty components inside

    Cons:
  • Boring design
  • Doesn't seem very powerful, starts rattling when heavily loaded
  • Weak +12V line

    Test og tekst: Robin B. Jensen (Deep Thought).