Køling d. 07. juni. 2013, skrevet af RpR 0 Kommentarer. Vist: 17329 gange.
Ud over radiatoren er komponenterne magen til Antec's 920V4 køler, radiatoren er opgraderet til 240mm, denne radiator er dog en smule tyndere end hos 920V4 med kun 27mm i tykkelse op imod 920V4's 49mm, radiatorstørrelsen er praktisk talt identisk med den som Corsair benytter til deres til H100i køler.
Antec's logo lyser op med en RGB LED, farven kan indstilles i Antec's software.
Køleren er i bund og grund Asetek's sidste OEM design, med de bløde slanger. Antec har bare kradset deres initialer ind i kølehovedet, og leveret det med et sæt gode 120mm blæsere.
Det fremgår ikke af billederne, men der er to kabler til bundkortet, ét til en 4-pins blæser udtag, og ét til det stik man normalt bruger til USB frontpanelet. 4-pins stikket gir sig selv, USB er til softwaren så blæserne kan styres præcist.
Kølehovedet er det velkendte design med indbygget pumpe og en køleplade af kobber. Kølehovedet er forsynet med kølepasta fra fabrikken og har en nogenlunde pæn finish på overfladen, desværre ikke nogen særlig højglans finish.
Til at montere køleren bruger Antec det velkendte monteringskit, det er både solidt og nemt at arbejde med - og har bevist sit værd gennem flere års prøvelser.
Software på næste side
Anmeld
Information