Test: Shuttle XP17Lite LCD skærm

Skærme d.  28. oktober. 2005, skrevet af TeamdB 0 Kommentarer.  Vist: 13004 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Sd-Data A/S
DK distributør: Sd-Data A/S
Produktet er venligst udlånt af: http://www.shuttle.com.tw
Produktet distribueres i DK af: http://www.interdata.dk
Link til producentens website: http://www.shuttle.com.tw

Indledning



Denne gang skal vi se på en TFT skærm fra Shuttle. Shuttle er meget kendt for deres barebones og lancerede i år en skærmserie, som tilbehør til disse. Deres barebones er bl.a. kendt for deres flotte design og gode mobilitet.. Dette er også hovedfeatures ved denne skærm, så det bliver spændende om den lever op til standarden.

Skærmen fås i 2 varianter. XP17 og XP17 Lite, hvor det er light versionen, der testes her. Forskellen på de 2 er, at XP17 modellen har Anti-Glare glas på fronten, der skulle mindske genskæren og gøre skærmen mere robust. Begge versioner findes i sort og sølv.

Priserne er i skrivende stund:
  • Shuttle XP17 (sølv): 5406kr
  • Shuttle XP17 (sort): 4939kr
  • Shuttle XP17 Lite(sølv): 3051kr
  • Shuttle XP17 Lite(sort): 3559kr



    Pakkens indhold:



    Skærmen kommer i en flot kasse med bærehank. Når man åbner kassen, er det første man ser skærmens håndtag, der er monteret foroven. Dette har den fordel, at det er nemt at tage skærmen ud af kassen, uden at den kommer til skade. Dette gør også, at det er muligt at bruge kassen til at flytte skærmen i uden alt for meget besvær. Kassen er heller ikke så stor og vejer 6.4kg med alt indholdet i.


    Kassen indeholder:

  • Manual
  • VGA kabel(HD15)
  • DVI-D kabel
  • Ekstern strømadapter
  • Netledning
  • Garanti certificat
  • Antistatisk klud


    Den antistatiske klud er en fin lille detalje, man desværre alt for sjældent ser. Den ene side bruges til støv og andre små partikler, mens den er anden er til fedtede fingre og deslige.
    Det er også rart at se, at de ikke har sparet på skærmkablerne. Dog er manualen som altid kun lige tilstrækkelig, og der står f.eks. ikke noget om, at der er en del indstillinger, der ikke kan ændres når den bruges med DVI kabel. Dette kan være forvirrende for en uerfaren bruger.