Dag 1½ - En mareridts-nat
Lidt info:
Addonics Quad-CF controlleren er en såkaldt Silicon Image Sil 0680 Ultra-133 Medley RAID Controller. Nu er der sikkert nogle som vil klappe i hænderne og sidde og savle, når man hører ordet: Silicon og Silicon Valley ikke mindst?
Jeg fik bootet ind til Windows – nuppede en automatisk opdatering af driver installation, da Vista er meget anvendeligt til dette – og vupti så havde jeg et drev på 32gb som jeg fik klargjort under kontrolpanel/administration/diskhåndtering. Fik initialiseret disken og formateret som simpel disk med standard clustersize (de omtalte 4kb). Og så kunne man se drevet under ”Denne Computer”. Hurra, nok engang. Det lykkedes sku. Peace at last…men, men, men – nu hvor det så virkede, så skulle det jo også benches. Og med enhver bench følger jo også en masse tweaks.
Jeg fik kørt den første og bedste lille bench jeg lige kunne komme på. Det højt værdsatte Roadkils Disk Bench. Og jeg må sige at der var valuta for penge… Nærmest svimlende +147K blev det til. Prøv nu efter du lige har læst dette at køre en bench på dit 4 x Raptor 150gb drev eller hvad du måtte sidde med og så sammenlign og fald bagover på stolen Accestime på 0.16ms gav denne monster-score. Det var da en god start. Men jeg var dog nede på jorden, da jeg vidste at de ikke ville kunne levere den read/write performance som jeg så inderligt brændte efter. Det var min pengepung bare ikke til i denne omgang.
Jeg tænkte eller ja nærmest brød ud med, at det her bliver da alt for vildt, når/hvis jeg ville få nogle hurtigere flash-kort i. A-Data kortene kan levere 15.5mb/s i både read og write, hvilket svarer til 80x speed. Der findes også Kingston Ultimate 266x med over 40mb/s sustained. Nogle kort som jeg meget gerne vil have fingrene i, i næste måned når der er tid og penge til at prøve igen. Ikke mindst fordi jeg fandt ud af, de A-Data ikke var de såkaldte ”fixed disks” – et begreb som indikerer, at man kan installere Windows på dem – jeg prøvede alt denne aften og måtte konkludere at jeg IKKE kunne få lagt Windows over på. Yderligere var A-Data kortene låst til UDMA2 – så jeg fik faktisk ikke udbytte af at have 4 kort i RAID men kunne have nøjedes med 2. Kingston Ultimate er UDMA5 og fixed disk. Med dem er der banet vejen for et monster hurtigt drev.
Nå, men jeg fik efter et par Roadkils til og den lå stabilt på 147K hver gang. Lysten til alligevel ændre i stripesize bredte – man kan jo aldrig helt vide sig sikker – og vi må jo bare sige, at man ikke kan benche uden at tweake samtidigt. Så ud i RAID-biosen med mig igen og sætte til 32kb stripe. I farten fik jeg dog ikke sat diskene til 0,2,1,3 rækkefølge og så strøg min Roadkils brat ned på halvdelen.. også HD Tach viste sig at være endnu svagere end før. Dang – hvad kunne der være sket. Ind i bios igen og op på 256kb stripe (max er for resten 0.5mb – lidt info til RAID-controller folket ). Stadig det samme – dårlig eller halveret performance om man vil ævæv.
Så gik det op for mig, det jeg før havde skimmet i manualen om at vælge diske fra hver port – noget som ellers logisk ville være irrelevant, da jeg har alle 4 porte i brug. Men nu prøvede jeg så med 0,2,1,3 opsætning, og vupti – tilbage var vi på 147K Roadkils og read/write var også normalt igen. Men stadig meget meget dårligt. Jeg sad og regnede lidt på det og kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke fik mindst 60mb/s i read/write. Og det er simpelthen fordi de A-Data kort er UDMA2 begrænset. Så kan man smide nok så mange sammen i RAID, men man kommer ikke over 33mb/s som er UDMA2 standarden.
Her er lidt info til de nysgerrige, som selv måtte have fået mod til at bygge sin helt egen SSD:
CARDSPEED - Card Readers and Memory Cards
Switch to Frame Layout
UDMA CompactFlash Cards
Market Overview · CARDSPEED Tests · Explanations
Market Overview
This is a list of currently available or announced UDMA CF cards.
CARDSPEED Tests
Explanations
What's the big deal with these UDMA CF Cards? The CF interface is derived from the ATA interface. The CF 2.0 specification allowed PIO-4 mode that has a theoretical limit of about 15.9MB/s. CF 3.0 introduced two additional PIO modes that are not part of the original ATA specification: PIO-5 and PIO-6, where PIO-6 has a theoretical limit of about 23.8MB/s. Most CF cards with speed ratings from 80x to 166x use PIO-6 to achieve this speed. However, there is currently no FireWire reader with support for PIO-6. This means that PIO-6 cards run in the slower PIO-4 mode, and therefore run slower than with current USB 2.0 readers. Support for MDMA modes is most likely not that popular, but you can't really tell the difference between PIO-4 and MDMA-2 when a card reader is used, because PIO only occupies the card reader controller, not the host CPU.
With CF 3.0, the UDMA modes UDMA-0 to UDMA-4 were introduced with a theoretical limit of about 63MB/s for UDMA-4. With CF 4.0, the remaining UDMA modes UDMA-5 and UDMA-6 were added, allowing up to about 127MB/s.
Current UDMA CF Cards and UDMA CF readers support UDMA-4 with real-world transfer rates of almost 49MB/s. This is already well beyond the real-world throughput of USB 2.0 in storage mode. Current USB 2.0 UDMA CF readers are maxed out at about 32MB/s.
Vi må konkludere ud fra skemaet at det ER Kingston Ultimate man skal ud og have sig, hvis der skal fart på feltet og være mulighed for at lave en Windows installation.
I tweaks-sammenhæng handler det også om at eliminere fejlkilder – hvad kan være årsagerne til, at det ikke lige kører for en – eller hvordan kan man gøre sin bench ENDNU vildere.. og hvor er ens max. performance henne? Lagt oveni at man sidder til over midnat og er træt – så kan det drive selv den bedste til at prøve ting, som man ellers bare skulle holde sig fra. If it ain’t broken – don’t fix it… Vi siger varmt velkommen til bios-flashningens vidunderlige verden.
En lykkelig aften var ved at udarte sig til en mareridts-nat. Ville det ende lykkeligt, så jeg kunne få en god nattesøvn?? Kommer her:
Efter at have kørt nogle Roadkils med forskellige indstillinger var det tid til at flashe bios! Brrr tænker nogle nok og nerverne ryger fluks uden på tøjet. For nogle er det dog næsten hverdagskost og det er alt efter ens humør og erfaringer med bios-flash – der er dog ikke noget svært i det – dog går det galt, kan det gå rigtig galt. Jeg trængte til et lille break inden og surfede ind på et norsk diskussions-forum, hvor der virkeligt var gang i den. De er altså også ret hardcore deroppe med alt muligt hardware.
Jeg fandt ud af efter lidt læsning, at der var en, som havde fået bedre performance med bios 3220 i stedet for den standard 3210 bios… Jeg fandt frem til Silicon Image’s hjemmeside og der lå en endnu nyere bios, 3308 end den omtalte på det norske forum. Fint nok – ind med den. Flashningen gik fint fint, men ak og ve – efter en reboot, så var F3 menuen og RAID-biosen væk under boot – og mit RAID0 drev i Windows var også væk og i stedet for lavet til 4 x 8 GB CF disks…. Ouch, det var sgu ikke for godt. Jeg gjorde så den monster-fejl, at fjerne driveren til controlleren og genstarte, og så havde jeg ikke nogle flash-muligheder under den nye driver længere… Jeg synes også det var ret misvisende at de skriver, at til én bestemt bios SKAL man køre med en bestemt driver. Det kan jo få folk til at installere en anden driver efter bad-bios-flash INDEN man lægger den rigtige bios ind igen – men det er noget som man bare ikke skal gøre, for så ryger re-flash-muligheden… Ja, muligheden for at finde controlleren som RAID-controller var faktisk helt væk – og lægge ny driver ind hjalp ikke en pind L
Så nu fik jeg virkeligt sved på panden. Jeg tænker, at det kunne være, at XP kunne flashe så med en anden driver. Det var da værd at prøve… Så ind med XP – klokken var nu lidt i 23 – skidt pyt. Så nupper jeg en ekstra kop kaffe i morgen tidligt, hehe…
Imens XP installerede læste jeg mig til (ja google er sgu din ven) hvordan man kunne flashe fra DOS så. Jeg havde prøvet nogle tools, som UNIFLASH på en USB-stick uden held, men fandt ud af, at man skulle boote op i DOS med Updflash på en diskette. Jeg fik støvet mit floppydrev af og kastet det i maskinen – eller rettere sagt, blev det bare installeret på gulvet med alle kablerne hængende ud af kabinettet. Sikke et syn, når man så samtidigt havde et uoverskueligt rodet skrivebord at noter, papirer, disketter, Cd’er, DVD,er, multimeter, manualer osv.
XP blev lagt ind og jeg fik lavet en MS-DOS bootdiskette. Jeg fik semi-paranoia på og tog mit X-Fi lydkort ud, da det jo er PCI og det skulle vi nødigt have flashet med en Silicon Image Controller bios hehe. Sikke et kaos – men reflash til bios 3220 gik smertefrit, som var den sidste nye og eneste opdaterede RAID-bios (3308 var DOS-non-RAID bios, jaja man lærer vel forhåbentlig af sine fejl).
Fiasko på første dagen blev vendt til lykke – og jeg takkede de højere hardware-magter og gik i seng.
Billede taget om natten