DVB-C og Microsoft Mediacenter
Ak ja, mange ved det og endnu flere ved det ikke: Microsoft Media Center understøtter ikke DVB-C - altså kabel TV - kun analogt, DVB-T og DVB-S!.
Heldigvis findes der 3. part programmer, som kan simulere at DVB-C tuneren fx i virkeligheden er en DVB-T eller en DVB-S tuner.
Et af de 3. parts programmer hedder DVBLink, som denne artikel er bygget på. Programmet koster ca. 275,- dkr. inkl. en netværksserver-del, hvilket er ganske godt givet ud, synes jeg. Læs mere om det her: http://www.dvblogic.com/
Når programmet er hentet og det hele installeret, startes DVBLink Server Configuration op.
Valg af tuner og konfigurering af tuner i DVBLink
1. Valg af tuner og konfigurering af tuner.
Til venstre vælges en TV Source stream, som føres over i højre halvdel vha. pilen
For at konfigurere klikker man på (...)..
I første menu "Enhed", vælges den aktive tuner - her er det cable/ DVB-C
I næste menu "Headends" vælger man udbyder. De fleste har YouSee Cable.
YouSee kunder skal vælge "Netværksscan". Proceduren er følgende:
1. Klik på "Søg" - knappen
2. Vælg din antenneforening eller dit område
3. Klik på "Scan"...
Resultatet vises under "kanaler".
Under Server Configuration kan man fravælge kodede kanaler, sortere og flette kanaler, hvis man har flere tunere. De kanaler som man gerne vil have aktive i Media Center, føres over i højre halvdel.