Beep 2012 - smartphone og tablets

Smartphone/tablet d.  18. november. 2012, skrevet af @ngler 7 Kommentarer.  Vist: 3139 gange.

Huawei

Vi har tidligere testet G300 og Y200 som er smartphones i den billigere ende hvor man virkelig får meget for pengene. Men Huawei er meget mere end producent i den billigere ende, for Huawei laver også produkter som kan være med hos de tunge drenge. Selvfølgelig var der også G300 som virkelig giver noget for pengene.

MediaPad 10 FHD ligner en tablet som så mange andre, men når man kigger nærmere så kan man se at specsne er alt andet den gennemsnitlige. Men udover at have en høj opløsning 1920x1200, så har den også indbygget LTE (4G) modem, noget som der er lidt længere imellem hos konkurrenterne. Huawei er dog også kæmpe stor når det gælder mobilt bredbånd (bl.a. i Danmark) , så det er måske ikke så sært.

 

 

CPUen er en quadcore 1,2 GHz CPU og er ukendt for de fleste, da det er Huaweis egen K3V2 CPU (sjovt navn til en Quadcore). K3V2 var oprindelig annonceret som verdens hurtigste ARM Cortex A9 Quadcore CPU. Desværre gjorde forsinkelser at fx Qualcomms quadcore er en tand hurtigere. Udstillingsmodellen på Beep var ikke en final, men den føles rigtig lækker og den ser meget lovende ud. HWT vender tilbage med test af denne super tablet. Huaweis Ascend D Quad XL (med samme CPU) som vi fik lavet en quadrant test på,viser at K3V2 kan matche den ellers hurtige Tegra3 CPU. Det må siges at være rigtigt flot (se test forrige side under Padfone2). Huawei siger selv at ved at de også laver CPUen , så kan de optimere strømforbruget endnu mere og man kan se op til 30% længere batterilevetid.

Ascend D Quad XL havde Europa præmiere på Beep. XL betyder at det er den "tykke" version med større batteri en den almindelige Ascend D Quad (faktisk kan man ikke finde XL versionen på Huaweis hjemmeside). Vi vender tilbage med en gennemgående test når vi har testet den igennem. Der er mange spændende features som 32bit farveskærm og 64bit hukommelse.

 

 

 

Samsung

Vi kiggede først på Samsungs stand og som forventet så var der den imponerende Note 10.1 tablet og Note II smartphone / tablet.  Begge med samme CPU som vi kender fra Samsung Galaxy SIII, men med mere RAM.  Vi forventer at modtage disse til test indenfor kort tid.

Hvis man skulle sige der var et overordnet tema omkring smartphone og tablets, så var det især Windows 8, Windows 8 RT og selvfølgelig Android.  Windows Phone 8 og Android var selvfølgelig også at finde på smartphones. Samsung viste hele 3 enheder med Windows 8 / RT og Phone. Læs mere her

Ativ Smart PC er en tablet med dockable keyboard som kommer med Windows 8. CPUen er en Intel Atom Z. Der kommer også en Pro udgave med Intel i5 som er noget hurtigere.

Ativ Tab er Windows 8 RT tablet. Vi fik lov til at lege lidt med den og f.eks. skulle man selv slide tastaturet op når man skulle skrive i browseren mm. så nogle af besværlighederne fra Windows Phone er ikke fjernet endnu.

 

 

Samsung har selvfølgelig også lavet en Windows Phone 8 - som ikke overraskende hedder Ativ

 

 

HTC

HTC havde egentlig ikke en stand, men kunne findes hos Wupti og Microsoft (One 8X). One 8X er HTCs bud på en Windows Phone 8 mobil

 

Sony

Sony have egentlig ikke gjort så meget ud af deres tablet og mobil stand, andet end en rør med vand (desværre fik jeg ikke taget billeder). Sony har valgt efter "bruddet" med Ericsson at koncentere sig om mere hårdføre telefoner. Det er godt nyt hvis man gerne vil bruge sin telefon i regnvejr mm. men ikke gider lavt opløselige skærme og langsomme CPUer som ofte er det som følger med.

Vi fik prøvet Sony Experia V - Dual core Krait (Snapdragon S4) CPU, 1280x720 skærm i 4,3" , hele 13mpixel kamera , LTE (4G) og ikke mindst vandtæt (1m i 30minutter )og støvtæt. Faktisk en lille sjov detalje er at under "låget" til USB/MHL ville den skifte farve hvis den havde fået vand indenbords, smart.

Vi fik også set VAIO TAB 20 - en 20" tablet med Windows 8. Faktisk fandtes den i flere versioner og kan fås helt op i 24".. Men med 4KG er det ikke lige en man tager med i tasken.

 

 

Ellers var der deres Tablet S med Tegra3 som har en mere buttet facon, som giver et bedre greb, men også gør den lidt tykkere end nogle af konkurrenterne.

Der var en del andet at kigge på, desværre var standen med Nokia Lumia 920 proppet :( og der var endda mulighed for at låne vanter så man kunne prøve 920 med dem på... og vi fik ikke leget med Nokia 808 PureView med 41!! Mpixel kamera (på Wuptis stand) og en hel masse af Windows 8 tabletsne på Microsoft standen..

Noget som dog kan anbefales (hvis man har kørekort) er at få en tur i Renault Fluent Z.E - som er en elbil med udskiftelig batteri. Det er firmaet Better Place som står for turnene hvor man kan prøve hvad det vil sige at køre elbil- hvor det også er muligt at køre fra København til Jylland.. De vidste dog ikke om den kunne overclockes ;)

qpad
 
Superbruger
Tilføjet:
18-11-2012 23:52:20
Svar/Indlæg:
238/42
Var messen bedre end sidste år ? eller dårligere ?


crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-11-2012 23:55:56
Svar/Indlæg:
7765/230

Var messen bedre end sidste år ? eller dårligere ?

qpad skrev d. 18-11-2012 23:52:20

Vel nærmest umuligt at være dårligere end sidste år.. :yes: 😛


wopper
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2012 01:16:33
Svar/Indlæg:
234/58
var det mig eller var der ikke lige så meget Hype og reklame før messenn syns kun lige jeg høret om det 14 dage før den kom


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
19-11-2012 16:08:08
Svar/Indlæg:
4033/364
Jeg synes egentlig den var OK spændende , der var mange nye produkter - men det overordnet tema var også Windows 8 og det bar det præg af..

Men hvis man ikke er til tablets og smartphones og bærbare - så var der lidt mindre at kigge på


xt0m
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2012 18:41:27
Svar/Indlæg:
2587/91
#3 - næsten lige som med sidste gang..


wopper
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2012 18:45:07
Svar/Indlæg:
234/58
bej siset gang var der mange reklamer i TV og der var hyp opbygnng på diverse Hardwarersider


KeeZor
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-11-2012 19:31:52
Svar/Indlæg:
1063/54
Der var flere messetilbud, men jeg synes personligt at producenterne skal lære at vi kommer ud for at prøve deres produkter, ikke for at se på dem i glasmontre.

Hvis man følger med i artikler og nyheder på HwT, så er der ikke noget at komme efter på Beep 😀