HT Exclusive d. 31. maj. 2016, skrevet af Pizzadude 0 Kommentarer. Vist: 6515 gange.
ASUS Republic Of Gamers
Efter ASUS Zenvolution, var der endnu et ASUS-event, denne gang fokuseret på Republick Of Gamers produkterne, og brandets 10 års jubilæum.
Igen havde vi fornøjelsen af den altid entusiastiske Jonney Shih, denne gang iført en form for uniform, for at signalere at han jo altså er chef for "Republikken".
Efter præsentationen af både nye og gamle ROG-produkter, kunne vi følge med i en League Of Legends show kamp med både proffessionelle gamere og amatører.
Det første hardware vi blev mødt med da vi trådte ind af døren, var en række mods, der er resultatet af en casemod-konkurrence afholdt i samarbejde med In Win.
Et produkt som vi både blev præsenteret for på Zenvolution og på dette ROG-event, er ROG XG station 2, der er et ekstern grafikkort til brug med bærbare computere. Den udstillede model var monteret med et nVidia GTX 1080, men andre grafikkort kan selvfølgelig også benyttes. Tilslutningen er via thunderbolt 3, og gør jo altså at man kan sætte en ekstern skærm til sin bærbar og denne boks, og dermed få høj spil-ydelse ud af f.eks. en lille Zenbook 3 uden dedikeret grafik.
I forbindelse med ROG's 10 års jubilæum, har ASUS fået sammensat et kompakt men yderst kompetent gaming system. ROG G31 Anniversary Edition er specialdesignet, og proppet med de nyeste komponenter, blandt andet hele to stk nVidia GTX 1080 i SLI.
En nyt gaming bundkort fik vi også at se, modellen Formula V Edition 10, der landt andet er monteret med massevis af LED'er.
På eventet præsenterede ASUS et af deres udviklingsprojekter kaldet Avalon. Det er et kabinet i en helt ny formfaktor, der tager en helt ny tilgang til hvordan en computer skal samles. ASUS afskaffer alt hvad der hedder kabler og skruer, og præsenterer her et koncept hvor alt er modul-opbygget og hvert modul i langt højere grad er integreret med selve kabinettet.
En ting som I/O er i dette koncept ikke integreret i bundkortet, men derimod et separat modul, der simpelthen slides ind i et slot bag på. Dette giver desuden en ret stor frihed, til at kunne vælge præcis den kombination af porte, som passer til ens behov.
En ny gaming laptop blev også præsenteret, modellen ROG GX800, hvor der ligesom forgængeren GX700 kan monteres et modul med ekstern vandkøling.
GX800 er noget af et monster med SLI-grafik, og hele to 330W strømforsyninger til at drive hele herligheden. Særligt når vandkølingen sluttes til, er der brug for ekstra watt, for så overclockes processer, grafik osv. automatisk. For at fuldende gaming oplevelsen, har ASUS monteret et fuldt mekanisk tastatur oplyst af flerfarvede LED'er. Nogen præcis pris og release dato kunne vi desværre ikke rigtig få.
Lige til at slutte af på, får I lige et billede af en af de gamer-piger der gik rundt op pyntede blandt hardwaren.
Anmeld
Information