Test: Gigabyte 9800GTX

Innovation / Teknologi

Dette GTX-kort er egentlig en viderebygning af de ældre 8800GT og 8800GTS 512-kort. Kortet er dualslot som 8800GTS, med en bedre køler og et andet print. Geforce 9800GTX er på mange punkter, som 8800GTS og GT, et mystisk kort. Det vigtigste punkt er, at der er en Nvidias nyeste chip på kortet, kaldet "G92". Den, der sidder på de gamle 8800GTX og GTS-kort med hhv. 320MB og 640MB ram hedder G80, og har rigtig mange kritikpunkter, som G92 har rettet op på.

G92 har ligesom den resterende Geforce 8-familie DirextX 10.0-egenskaber, hvilket indebærer den nyeste shader 4.0, som er med til at give mere virkelighedstro grafik.
 

9800GTX har 512MB ram og 256bit ram-kredse. Den gamle serie af Geforce 8800-kort havde skæve hukommelsestal som 320 og 384bit hvor man havde øget båndbredden til rammene, og samtidig med kunne spare omkostninger til dyre hurtige ramchips.

Nvidia har i denne omgang valgt at satse på nogle lidt hurtigere ramchips (som er blevet billigere siden sidste år) og kan derved skære ned på antallet af ramblokke og igen have et simplere print-design. Derefter har man satset på den nyere 65nm-teknik der gør chips'ne mindre, hvilket sparer på udgifterne til råmaterialer.
 

Det nye og spændende kommer til udtryk herover. Unified Shader gør at flere slags beregninger kan varetages af den samme del i chippen. Det gør absolut ikke chippen mindre, men til gengæld langt mere effektiv, da den altid vil være fuldt optaget. Unified shader kan kun bruges til effekter, og gamle ord som pipelines, ROPs osv. eksisterer stadig i bedste velgående. 9800GTX har som sagt 128 shaderunits på G92-chippen. 


 

Derudover har nVidia indført en slags Hyperthreading kaldet GigaThread, som vi kender fra de gamle Intel Pentium 4 cpu'er. Grafikkortet kan arbejde med flere tråde ad gangen og bliver dermed endnu mere effektivt.

Når det kommer til strømforbruget, ligger 9800GTX naturligvis lige ved siden af 8800GTS 512, da det jo i store træk er samme kort.

Systemets samlede
strømforbrug.

Ser vi ift. AMD/ATi's HD3850, ser strømforbruget måske voldsomt ud. Men i virkeligheden er det faktisk ret pænt for et highend grafikkort. Det ligger faktisk væsentligt under det ældre 8800GTS - så overvej lige, hvor meget bedre strømforbruget er ift 8800GTX, som bruger endnu mere strøm end dette.

Yderlige egenskaber

PureVideo HD er nVidia’s ord for video-dekodning. Geforce8-serien har selvfølgelig PureVideo egenskaber, der nu er blevet udvidet med en HD-betegnelse. PureVideo beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske’er er muligt. Med Geforce8800 og 9800 er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. PureVideo HD udvider derudover med forbedret støjreduktion (HD noise reduction) og skarpere kanter (HD edge enhancement) som noget nyt er der også understøttelse for HD-video komprimering hvilket var noget som G80-chippen manglede, men som resten af Geforce8-serien har. Dette har G92 nu også. 

SLi er understøttet af de største nyere nVidia grafikkort. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er SLi-mærket kan man bruge to ens nVidia-grafikkort, og udnytte deres samlede kræfter på en skærm. Vi snakker om Geforce7100GS og større, og det gælder kun for grafikkort der er kompatible med PCI-Express slots.

Mere om

Nvidia Purevideo: http://www.nvidia.com/object/nvidia_purevideo.html
Nvidia SLI: http://www.slizone.com/page/home.html

FSAA står for Full Scene Anti Aliasing og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. Geforce8-serien har derudover flere typer. Den nyeste er CVAA, der udvider den gamle form til 8x og 16x uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, og stadig med fornuftig ydelse.

Texture-Filtrering er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotropisk Filtrering og kan bruges af praktisk taget alle grafikkort efter år 2000. nVidia skulle til at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Quantum Effects er en ny egenskab der kan lave Fysik-effekter sideløbende med grafikken, takket være den unified shader. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysikken vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men klart et spændende tiltag.