Test: Inno3D 9600GT iChill

Grafikkort, NVIDIA  d.  03. juni. 2008, skrevet af Cook 6 Kommentarer.  Vist: 11808 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Inno3D
DK distributør: MMD

Innovation/Teknologi

Geforce 9600GT er på mange måder et geforce 8800, med nærmest det halve af det hele. Chippen er udviklet fra G92 (geforce 8800GT / GTS) og er blevet en G94-chip. G94 har altså ligesom resten af holdet, unified shader og directX10-egenskaber. Navneforvirringen er dog total da dette kort nok skulle have heddet Geforce 8700, eller at de nyere GT / GTS-kort burde have heddet 9800 i stedet for 8800.

 

Geforce 9600 har 256bit ram-kredse, ligesom de nyere geforce 8800-kort. Den gamle serie af Geforce 8800-kort havde skæve hukommelses-tal som 320 og 384bit. Grunden til at man er gået tilbage, skyldes ret sikkert at RAM-priserne er i bund og at det derfor er billigere at producere en chip, der fylder lidt mindre. Samtidig er rammene nu så hurtige, at selvom det er 256bit-kredse, kan de sagtens være hurtigere end 320-bit-kredse som man brugte for et år siden.

 

Det nye og spændende kommer til udtryk foroven. Unified Shader gør at flere slags beregninger kan varetages af den samme del i chippen. Det gør absolut ikke chippen mindre, men til gengæld langt mere effektiv, da den altid vil være fuldt optaget. Unified shader kan kun bruges til effekter, og gamle ord som pipelines, ROPs osv. eksisterer stadig i bedste velgående. 9600 har 64 shader-units, men antallet skal ses i forbindelse med, at de kører med hastigheder over 1600Mhz.

PCI-express 2.0 har dette kort også, som kan overføre med 500MB/s per lane, mod de 250MB/s PCI-express 1.x har per lane. På PCI-express bussen, taler man om antallet af lanes når man angiver båndbredden til rådighed i et PCI-express slot. Har man et PCI-express 2.0 slot med 4 lanes, er der altså 2GB/s til rådighed for kortet deri, og har man 16 lanes PCI-express 2.0, har man 16x500MB/s = 8GB/s til rådighed, hvilket er det typiske for et grafikkort.


Yderlige egenskaber

 

 

PureVideo HD

PureVideo HD er nVidia’s ord for video-dekodning. Geforce9-serien har selvfølgelig PureVideo egenskaber, der nu er blevet udvidet med en HD-betegnelse. PureVideo beskriver bl.a. muligheden for HD-dekodning der med det nye Digitale TV, HD-DVD’er og BluRay-Diske. Med Geforce 8800 er det også muligt at se AACS-beskyttet indhold (kopibeskyttede medier), der tidligere kun har været forbeholdt enkelte grafikkort. PureVideo HD udvider derudover med forbedret støjreduktion (HD noise reduction) og skarpere kanter (HD edge enhancement). Som noget nyt er der også understøttelse for HD-video komprimering, hvilket var noget som ældre 8800-grafikkort manglede, men som resten af Geforce 8 og 9-serien har. Dette har G94 også.

SLi 
De største nyere nVidia grafikkort understøtter SLi. Kort fortalt betyder det, at hvis man har et bundkort der er SLi-mærket, kan man bruge to ens nVidia-grafikkort og udnytte deres samlede kræfter på een skærm. Vi snakker om Geforce 7100GS og større. Med et Geforce 8200-bundkort vil der også være mulighed for hyprid-SLi. Med så kraftige grafikkort som dette vil SLi i 3D blive slået fra, men i 2D vil det integrerede grafikkort slukke for det store, og derved spare strøm.

FSAA
FSAA står for Full Scene Anti Aliasing, og er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en, til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få, eller ingen blinkende pixels og ingen ujævne og hakkede kanter. Geforce 8 / 9-serien har derudover flere typer. Den nyeste er CVAA, der udvider den gamle form til 8 og 16x uden at gå på kompromis med billedkvaliteten, og stadig med fornuftig ydelse.

 

Texture-Filtrering
Er en egenskab der er på næsten alle grafikkort. Idéen er at man oprindeligt har opbygget computerspillene for den bedste ydelse. For at grafikkortet får mindst muligt at lave, er detaljerne ikke så fine dybt i billedet som forrest. Det gør at overgangene mellem de dele med færre detaljer op til dem med mange, bliver meget tydelig. Og problemet løses med filtrering. Det nyeste hedder Anisotrofisk Filtrering og kan bruges af praktisktaget alle grafikkort efter år 2000. nVidia skulle til at bruge en ny løsning der giver meget høj kvalitet.

Quantum Effect (PhysX)
En ny egenskab der kan lave Fysik-effekter sideløbende med grafikken, takket være den unified shader. Det gør at man reelt ikke behøver et Fysik-kort længere, men det vil også betyde at Fysik’en vil kunne sænke ydelsen på grafikkortet. Men klart et spændende tiltag. Med nVidia’s overtagelse af Ageia vil der muligvis komme en PhysX-program til geforce-kort med unified shader, så det bliver muligt at kører physX-programeret fysik med sit geforce-grafikkort.

Tak til RedMartians for afsnittet.

NickKokkedal
 
Superbruger
Tilføjet:
03-06-2008 00:07:11
Svar/Indlæg:
2600/84
Men hvad koster kortet så?


Willson
 
Overclocker
Tilføjet:
03-06-2008 00:26:38
Svar/Indlæg:
103/1
Citat fra konklusion (S.6, Linje 5)
http://hwt.dk/literaturedetail...

''Det testede kort koster nemlig omkring 1200 kr''


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2008 07:39:41
Svar/Indlæg:
2388/52
#2
Godt være det er mig der er galt på den, men burde det ikke også stå under prissegmentet?


DanishGuy
 
Superbruger
Tilføjet:
03-06-2008 10:48:36
Svar/Indlæg:
743/80
[quote=Review]Kortet vi skal se på idag er basert på G94 chippen.[/quote]

G94 chippen? Hedder det ikke G92 eller er det bare mig? :P


Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2008 11:08:05
Svar/Indlæg:
563/64
De kalder den G94, men der er ikke rigtigt nogen forskel fra den og til G92.:

http://en.wikipedia.org/wiki/G... _9600_GT


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
03-06-2008 21:14:43
Svar/Indlæg:
7263/260
Fedt kort, fedt design også elsker jeg bare generelt Inno3D produkter 🙂

God test.