Montering
Hvis nogen skulle være i tvivl, er det et ATI Radeon HD 3870 512MB grafikkort vi har med at gøre.
Sådan ser det så ud med standardkøleren påmonteret. Standardkøleren gør det faktisk godt nok; hvis man ikke overclocker, larmer den heller ikke. Og hvis man ikke er til den røde farve, kan den jo nemt få lidt spraymaling...
Standardkøleren fjernes nemt med en lille stjerneskruetrækker - 4 små skruer er alt man skal fjerne.
Så skal selve GPU’en rengøres for gammelt kølepasta, hvilket kan gøres med en vatpind eller lidt toiletpapir.
Dernæst skal der et jævnt og tyndt lag kølepasta på. Dette er meget vigtigt, da kølepastaen ellers kan få den modsatte effekt – dermed ment, at det virker isolerende, i stedet for at optimere kontakten mellem GPU og køleprofil.
Så skal køleren på. Beslaget skrues på ved heatsinken. Herefter skruer man 4 skruer i beslagene, sætter den forsigtigt på, og spænder skruerne fast på den anden side.
Jeg valgte ikke at montere de medfølgende ramkølere, da der allerede var nogle monteret fra starten af, som også matcher DuOrb´ens kobberfinish - de er sikkert også mere effektive.
DuOrb´en set fra siden, den fylder ikke mere end standard køleren, hvilket er et plus.
Det var så det – nu er det tid til, at få afprøvet køleren...
Fik vi sagt at der er 3 blå LED i hver blæser? Her er køleren i computeren.