Test
Nu er vi kommet til den mest interessante del af denne artikel, vi skal have kørt nogle tests og virkelig kigget Titan A15 efter i sømmene.
Mit umiddelbare førstehåndsindtryk af maskinen er rimelig godt, når man har prisen i baghovedet. Kabinettets kvalitet bærer ikke præg af at det er en lavpris bærbar. Når man trykker på plastikken, giver det en smule efter, men det er ikke specielt meget, og jeg har før set kabinetter på dyrere bærbare som har været mindre robust end dette. Som tidligere nævnt er tastaturet også af rimelig kvalitet, knapperne føles gode og fast, og det er kun mellemrumstasten som klaprer en anelse.
En lille petitesse er strømstikket, som er en smule svært at få ind og ud. Ikke et større problem, men jeg kunne forestille mig at det ville være irriterende i længden, hvis man skifter meget mellem at have den sat til strøm og bare køre på batteri.
Hvis vi ser lidt på skærmen, så leverer den et pænt billede med pæne farver og en god kontrast. Betragtningsvinklen er dog ikke den bedste jeg har set, og man skal således ikke rykke sig meget fra idealvinklen, før der begynder at kommer skygger på skærmen. For retfærdighedens skyld skal det dog siges, at selv om der er skygger i billedet, kan man faktisk se hvad der foregår på skærmen i en vinkel på 180 grader, hvilket må siges at være flot.
En fordel ved kombinationen af en Celeron-processor og et lille onboard-grafikkort, er at de ikke udvikler specielt meget varme. Titan A15 bliver således ikke specielt varm, og blæserstøjen kan således også begrænses. Uden belastning er blæseren således også rimelig støjsvag, men desværre så afgiver den en susen når man f.eks. ser DVD-film på den.
Hvis man overvejer det fysiske omfang af den bærbare, så er den som bærbare er flest, nemlig udstyret med en 15,4" skærm. Titan A15 har en vægt i omegnen af 2.7 kg., hvilket ikke er så slemt igen, når skærmen nu er den størrelse den er. Zepto markedsfører Titan A15 som en skolebærbar, og som en sådan, ligger det i kortene at den skal transporteres frem og tilbage hver dag. Jeg er en af dem, som er af den mening at en bærbar med en 15.4" skærm er lige i overkanten af hvad jeg ville slæbe frem og tilbage til skole hver dag. Men omvendt kender jeg folk, som har det fint med netop denne størrelse bærbar som skolebærbar.
Benchmark
En ting er hvordan en maskine føles, noget andet kan være hvordan den virkelig yder når den bliver belastet. Til dette har jeg valgt en række programmer, som blandt andet kan teste ydelsen af harddisk, grafik og CPU.
Følgende programmer er valgt til denne test:
- Sisoft Sandra XII
- 3DMark03
- 3DMark05
- 3DMark06
- PC Mark 05
- PC Mark Vantage
- SuperPi 1.5 MOD 1M
- Batteryeater Pro 2.7
Jeg har valgt at sammenligne resultaterne med følgende maskiner:
Asus F9s
CPU: Intel Core 2 Duo 2.0 Ghz
Grafikkort: Nvidia 8400G M
Ram: 2048 MB DDR-II PC-5300
Zepto 3215W
CPU: Intel Celeron 540 1.83 Ghz
Grafikkort: GMA X3100
Ram: 1024 MB DDR-II PC-5300
Lenovo T61
CPU: Intel Core 2 Duo 2.2 Ghz
Grafikkort: Nvidia Quadro NV140
Ram: 1024 MB DDR-II PC-5300
Lad os se på resultaterne:
SiSoft sandra:
Vi lægger ud med at køre tre teste fra SiSoft Sandra:
I den første af processortestene er resultatet fuldstændig som man kunne forvente. Titan A15 scorer en anelse højere end 3215W, men dette skyldes selvfølgelig de ekstra MHz på kernen. Ydelsen er dog stadig i den lave ende, og der er langt op til Core 2 Duo-CPU'erne. En interessant observation er at scoren er mere end det dobbelte af hvad en MSI Wind yder, og flere gange ydelsen fra en Asus Eee 701, som er nærliggende konkurrenter i markedet for billige bærbare.
Så gælder det harddisken:
Rigtig godt resultat på overførselshastigheden, men på søgetiden er den langsommere end disken i forgængeren.
Vi tager endnu en CPU-test, og ser hvordan den håndterer multimedieopgaver:
Billedet er det samme som ved den første processortest. Ydelsen er forbedret en smule i forhold til forgængeren, men ydelsen er stadig i den lave ende af skalaen.
3DMark:
Nu er det jo langt fra en spille bærbar, men jeg prøver alligevel lige med 3DMark:
Det var absolut ingen succes, 3DMark05 og 3DMark06 kan slet ikke køre på maskinen, og den scorer sølle 258 point i 2003 versionen. Resultatet er ikke overraskende, idet det indbyggede grafikkort er noget nær det dårligste man overhovedet kan få. Det skal dog nævnes, at det er certificeret til Windows Vista. At ydelsen er så dårlig, er ikke den store overraskelse, men jeg kunne måske godt have ønsket mig, at man kunne spille lidt ældre spil på den, som man kunne på forgængeren.
PC Mark
Så er det tid til at teste samlet ydelse med PCMark:
Et lidt skuffende, men ikke uventet resultat. Ydelsen i 05-versionen er dårligere end forgængeren, men det skyldes angiveligvis det dårligere grafikkort. PCMark Vantage fik jeg ikke til at give et resultat, dette skyldes nok igen grafikken.
SuperPi
Endnu en processortest, denne gang gælder det om at udregne Pi med en million decimaler:
Lidt overraskende er tiden dårligere end forgængeren, men da resultaterne ikke er langt fra hinanden, vil jeg tilskrive det tilfældigheder. Resultaterne er jo sjældent de samme hver evig eneste gang.
Boot-tider
Hastigheden maskinen starter op med, kan også være interessant, så denne har vi også målt på:
Resultatet er fint, og faktisk på linje med Asus maskinen. Denne test skal dog tages med et gran salt, da opstarten også afhænger af indstillingerne.
Batterilevetid
Vi har selvfølgelig også testet batterilevetiden på Titan A15. Zepto oplyser at batteriet kan holde mellem tre timer og fire en halv time, så det er vel hvad man vel forvente:
Et skuffende resultat må man sige, kun knap halvanden times DVD-film kunne batteriet klare. Resultatet er langt fra det Zepto oplyser, og det er endda dårligere end det forgængeren kunne præstere. Det er meget overraskende, at batteriet yder så dårligt, da maskinens komponenter ikke ligefrem er de mest strømslugende i verden. Om modellen vi fik til test har været udstyret med et dårligt batteri, eller det simpelthen ikke yder bedre ved jeg ikke, men jeg håber ærlig talt ikke at testen er beskrivende for den faktiske batteritid.