Sightseeing aus Berlin
Nu var ASUS så generøse, at der udover 'fine dining' og 4-stjernet hotel, var klemt sightseeing ind på programmet. Det har ikke en dyt-fis med hardware at gøre, og derfor skal denne side ses som et valg, som du som læser bare kan springe over hvis det keder dig måsen ud af bukserne :)
Før vi skal se billeder, så vil jeg lige hurtigt ridse op af det jeg kan huske den søde guide fortalte os om Berlin. Jeg havde desværre ikke min skriveblok med, så i må få den på hukommelsen (derfor kan noget muligvis være ukorrekt). Som de fleste nok ved, så er Berlin hovedstaden i Tyskland, men har igennem mange år været plaget af krig og seperation. Da 2. verdenskrig var slut i1945 var der faktisk kun 20% af byens huse der blev stående, og oven i det, så havde Hitler så store planer med byen, at store dele af bymidten allerede var blevet ryddet, så storslåede akademiske og kulturelle bygninger kunne opføres. Efter krigens afslutning var der en værre ballade fra de allierede styrker, der i første omgang faktisk diskuterede muligheden for at dele hele Tyskland op, så hver af de allieredes lande kunne få hver deres del af kagen. Det blev imidlertid ikke til noget, da hovedsagelig USA havde brug for Tyskland som en bastion imod det kommunistiske Rusland. Det hele endte med at Tyskland blev delt i øst og vest, og Berlinmuren blev en kendsgerning. Først da muren faldt, og Berlin igen var en uniform by, kunne genopførelsen af byen påbegyndes.
Helt naturligt forventede de store bygherrer, at mangfoldigheden ville vende tilbage til Berlin, så der blev investeret enorme summer i opførelsen af bygninger i hele Berlin. Dertil kom en helt masse regler, som det nu demokratiske Tyskland havde valgt at vedtage ved lov. Først og fremmest, så skulle alle nye bygninger opføres i natursten (altså ingen murstenshuse), og helt tilbage fra det gamle kongedømme Germania, var der en lov om at husene ikke måtte bygges højere end 22 meter, da de så ville være højere end kongens palads. En anden lov blev også vedtaget, og denne betød at alle huses facader, skulle være lige dele sten og lige dele vinduespartier. Derfor er berlin en arkitektonisk perle om noget, og der er enormt mange flotte og interressante bygninger.
Folkemængden som man regnede med ville tilflytte Berlin i de kommende år, kom dog aldrig, og i dag står ekstremt mange lejligheder tomme, og derfor er der også en helt speciel stemning i byen, der til tider kan virke helt spøgelsesby-agtig.
På de første billeder her, er det de officielle bygninger, parlamentet osv. der har hjemme. De slanger sig over floden og bliver i folkemunde kaldt det hvide bælte. Det øverst billede til venstre er Rigskansler Merkel's bolig, der ligger midt i det hele.
Mere af den storslåede arkitetur. Øverst til venstre er Rigsdagsbygningen, der svarer til folketinget i Danmark.
Øverst til venstre er det banegården, der oprindeligt er bygget til en by på 8 million indbyggere. Der er idag kun 3.5 million indbyggere, så det giver lidt en fornemmelse af mennesketomheden der kan være i byen. Nederst til venstre er det indvendige af Berliner Volks Bank der ligger lige op og ned af Brandenburger Tor. Nederst til højre er et gigantisk monument, eller mindesmærke om man vil, der er opført til minde om de 6 millioner jøder der mistede livet under holocaust.
Det var alt for nu. Håber i har hygget jer med læsningen.