Test: GeIL Ultra 1600 DDR3

RAM d.  01. oktober. 2008, skrevet af Mads321 5 Kommentarer.  Vist: 11404 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: GeIL
DK distributør: InterData

RAM teori

 

DDR3 SD-RAM er en videreudvikling af DDR2 SD-RAM og betegnes af mange, som værende en stille evolution af teknologien. Faktum er at DDR3 i høj grad forfiner DDR2, og virker som en naturlig afløser. DDR3 ser dog ud til at få en længere levetid end DDR2 har haft, hvilket primært skyldes at branchen på nuværende tidspunkt ikke har en fælles afløser klar i form af eksempelvis DDR4.

Der bliver snakket DDR4 flere steder, men indtil videre er tidsplanen 3-4 år ude i tiden. Samtidig så er konkurrerende teknologier som XDR RAM (eksempelvis kendt fra PlayStation 3) og XDR2 ved at vinde anerkendelse, hvilket kan tale for at skiftet fra DDR3 til næste teknologi ikke bliver så smertefrit, som vi ser fra DDR2 til DDR3.

DDR3 er igen en standard specificeret af JEDEC. Med som udviklere af specifikationen har stået så store producenter som Intel, Elpida, Micron, Samsung, Nanya og Qimonda.

DDR3 er fysisk anderledes end DDR2, således at forbrugerne ikke kan tvinge et forkert hukommelsesmodul ned i et DIMM-slot. Begge har 240 pins i Desktopudgaven, men man har fysisk ændret på de enkelte pins placering, således at de ikke kan fejlmonteres.

Dette er glimrende, da man ellers hurtigt ville løbe ind i problemer. Den måske vigtigste feature på DDR3 er nemlig et lavere strømforbrug, hvilket betyder lavere spænding til RAM-blokkene. For DDR3 er standard spændingen 1.5V, hvor DDR2 behøver 1.8V som standard. Denne ændring er naturligvis med til at sænke strømforbruget og samtidig har man sat tolerancen for spænding (Vddq) ned fra ±0.1V hos DDR2 til ±0.075V hos DDR3. Dette er ganske naturligt, da den lavere spænding nødvendigvis også må stille krav til tolerancerne. Alligevel skal man dog ikke være i tvivl om at producenterne hurtigt vil sende moduler på gaden, som kan køre ved væsentlig højere spændinger – specielt beregnet til overclockerne.

Således sagde mange producenter at DDR3-2000 ville blive nået med DDR3 teknologi allerede ved introduktionen og her få måneder efter har blandt andet AnandTech testet standard DDR3 SD-RAM fra Super Talent, som nåede 2008MHz. Andre producenter, som OCZ, Kingston, Corsair og CellShock har allerede DDR3-1800 (PC3-14400) på programmet. CellShock lover at deres kan køre med spændinger mellem 1.7V og 1.9V og i Corsairs tilfælde er man tæt på DDR2 spændinger, da modulerne officielt kræver 2.0V for at opnå disse hastigheder. Måske derfor leveres disse RAM med en blæser, der sikrer dem aktiv køling.

Netop kølingen har været et vigtigt område i udviklingen af DDR3. Eksempelvis så tillader DDR3 standarden partial refresh for at spare strøm og standarden giver også mulighed for at en termisk sensor kan indbygges i DDR3 moduler – noget, som ikke var muligt, hvis man skulle overholde DDR2 standarden. Netop denne feature kan være meget interessant, da man dermed har bedre mulighed for at kontrollere tilstanden for sine RAM. I systemer der i høj grad skal spare strøm, kan man forestille sig at modulerne kun benyttes til visse opgaver, når dette kan tillades ud fra de termiske krav man har defineret.

DDR3 stiller også krav til at man benytter dual-gate transistorer i designet, hvilket sikrer mindre læk-strøm. Alt i alt skulle disse strømbesparende teknologier sikre et strømforbrug, der er 30-40% lavere for DDR3 end DDR2 ved samme clockfrekvenser. Dette betyder også lavere temperaturer, men JEDEC har alligevel valgt at holde fast i et ganske bredt temperaturområde for DDR3. Dette er defineret til at ligge mellem 0°C og 85°C, men der er dertil defineret en Extended Temperatur Range, som er en option for producenterne. Denne tillader temperatur op til 95°C.

En anden DDR3 feature er en reset feature, der tillader at hukommelsen tømmes via et software reset, hvilket man ikke kunne med DDR og DDR2. Dette sikrer at hukommelsen ikke indeholder utilsigtet data efter et system genstartes, og denne feature har til formål at sikre yderligere stabilitet i hukommelsessystemet.

Således er også pre-fetch bufferen fordoblet i størrelse til 8-bits, hvor den på DDR2 var 4-bits (og 2-bits på DDR SD-RAM). Den større pre-fetch buffer har til formål at sikre lavere responstid i forhold til DDR2.

Spørgsmålet er nu bare, hvor hurtigt vi ser DDR3 udfase DDR2. Med hensyn til DDR2 kontra DDR, så gik det langsomt, da AMD på dette tidspunkt klart havde førertrøjen indenfor ydelse og AMD holdt fast i DDR frem for DDR2. Nu er det derimod Intel, der har taget teten og Intel gør alt hvad de kan for at skubbe DDR3 frem. Således er Intel glad for den høje båndbredde og også for det lavere strømforbrug, der i høj grad passer ind i virksomhedens nye profil. Intel har således allerede DDR3 understøttelse klar i sine G33, P35 og X38 chipsets. Når Intel i slutningen af 2008 forventes at præsentere næste generation af processorer (kodenavn Nehalem), så vil denne være DDR3 only. Nehalem vil blandt andet inkludere en indbygget hukommelsescontroller, som vi har set det hos AMD.

AMD har ikke officielt lovet hvornår de rykker med på DDR3 bølgen, men anden halvdel af 2008 virker som et godt bud. Dette kan virke sent, men faktum er at DDR3 godt kan få en langsom begyndelse selvom Intel presser standarden hårdt. Flere faktorer taler for dette, men dels har det stor betydning at ”DDR4” ikke er lige om hjørnet og så har mange store producenter slet ikke tjent ind hvad skiftet fra DDR til DDR2 har kostet dem. Blandt andet skiftet til 0.11 mikron fabrikationsproces i forbindelse med DDR2 har været omkostningstung. Dette betyder at DDR2 vil være at se på markedet i lang tid endnu.

Således har flere analysefirmaer udtalt at man ikke regner med at DDR3 kommer til at stå for mere end 1% af det samlede RAM-salg på verdensplan i 2007. For 2008 forudser med at dette femdobles til 5% for i 2009 at stå for 15% af markedet.

DDR3 ventes dog at få bedre fat fra starten end DDR2 og dette skyldes ikke kun Intel’s dominans. Gaming-området har fået større betydning og her vil hastighederne på DDR3 være en klar fordel for producenterne i deres markedsføring. Også notebook områdets krav til strømbesparende løsninger vil hjælpe DDR3, der har klare fordele her frem for DDR2. Således ser DDR3 ud til at få klart bedre arbejdsbetingelser end DDR2. 


 

Tak til Klavs Steenhof for levering af teorien omkring DDR3 Ram.

 

Galvatron
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-10-2008 09:10:41
Svar/Indlæg:
650/57
Kanon test, og nogle lækre billige ram. 😲
I skal dog lige have byttet rundt på CPU og GPU overskriften i OC delen mht. Crysis.

Det er meget rart at se bench resultaterne for GPU og CPU benchmarks fra Crysis nemlig at CPU OC'en giver så godt som nul og niks... mens alle andre siger modsat. Det bekræfter nemlig også mine egne OC resultater. Her har det kun været GPU OC der har givet det bedste boost så snart vi har været oppe i detaljegraden 😀


SuperflyDK
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-10-2008 09:36:04
Svar/Indlæg:
1503/128
Det ser da ud til at være et dejligt sæt ram. Tror bestemt de kunne blive en kandidat når jeg går fra DDR2 til DDR3. Og fin test 🙂


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-10-2008 11:15:07
Svar/Indlæg:
8762/174
God test og nogle rigtig gode ram 🙂

Mine gamle ddr3 ram er også fra geil de er bare med 9-9-9-24 timmings og kun 1333 mhz også et 2*1 gb kit men de var i stand til at clocke til over 1600 mhz uden problemet og de kørte ski godt ved 7-7-7-20 😀
De var så rimelig dyre da jeg købte dem måtte slippe 1996 kr


J.B.holmer
 
Overclocker
Tilføjet:
02-10-2008 09:07:51
Svar/Indlæg:
1/0
i like! men jeg har søgt rundt på hele nettet og det eneste jeg kunne finde en pris var i tyskland på 260_ og det er omkring 2000kr :'-( , så mit spørgsmål lyder: hvor kan jeg få dem til de 1200kr?


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-10-2008 15:54:31
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Mads321, lækre billeder og et fedt produkt 🙂