Test: Emira Pico 100

Diverse d.  30. september. 2008, skrevet af Polarfar 6 Kommentarer.  Vist: 11355 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Mira Data
DK distributør: Mira Data

Test

Testmaskinen består af :

Intel D945GCLF
Atom 230 1.6GHz
Onboard i950 grafikkort
1GB Samsung PC2-667
König 350w PSU
Seagate 40GB SATA150
Sony DVD-RW
 

Programmer:

Windows XP Pro SP2
3Dmark03
PCmark05
SuperPI 1M 1.5 XS
Sisoft Sandra 2007
VLC Media Player
MediaPlayer Classic

 

Sisoft Sandra

Som det første tager vi Sisoft Sandra i brug for at få en ide om hvor vi står henne mht. CPU-kraft.

 


I forhold til almindlige stationære kontor PC'er så ligger vi et lille stykke under mht. kræfter. Der er så det at sige til den sag, at de fleste computeres kræfter kontra reelt brugskrav, svarer til at starte en Lamborgini Diablo op for at hente 1L mælk hos bageren. Du har med andre ord ikke brug for en kraftig dualcore bestykket maskine for at køre en Windows XP og en webbrowser. Og set i forhold til de mest solgte mini-ITX boards fra VIA, så er der faktisk dobbelt op på kræfter over en 1.5GHz Eden CPU.

Ser vi på RAM-båndbredden er det faktisk ganske positivt. Det er singlechannel-konfiguration, men på trods af det, er 2700MB/sek faktisk rigeligt til en kontormaskine. VIA's systemer ligger typisk på under det halve.


 

PCmark05

Vi skal se hvad den lille Atom-processor formår at levere af ydelse på kontoret. PCmark05-testen udsætter systemet for en lang række almindeligt forekommende opgaver, som f.eks udpakning af filer, rendering af billeder, virusscanning osv.
 



1673 point er jo ikke voldsomt, men igen - skal du bare surfe på nettet og rode med netbank og et Office-program, så behøver du ikke mere. En Celeron 420, der er en ægte Core-chip, ligeledes med 512KB cache og 1.6GHz, vil score lidt over det dobbelte, men vil også bruge meget mere strøm.
 

SuperPI 1M

Her nytter hyperthreading ikke noget. SuperPI er en ren singlecore applikation, der viser CPU'ens evne til at regne.



Ja man kan faktisk godt nå ud og hente en kop kaffe mens Atom tygger på problemet. Altså en ret slatten omgang når der skal knuses tal. Førnævnte Celeron er lidt over dobbelt så hurtig.


3Dmark03


621 point er jo nok ikke noget der giver ATi og nVidia sved på panden foreløbig. Maskinen benytter det indbyggede Intel 950 grafikkort, der absolut ikke er lavet til andet end at vise et billede på skærmen. Glem alt om hardcore 3D-spil. Men igen skal vi se tingene i deres rette sammenhæng, og til en discount kontor-PC er det fint nok.
 

Afspilning af film

Det kunne jo være interessant at se om den lille sag her kan bruges til at afvikle film på. En HTPC i miniformat til en kostpris under 1000kr. er nok noget der kunne tiltale de fleste brugere. Jeg har derfor kastet lidt forskellige videofiler efter Atom-bundkortet for at se hvor megt det belaster systemet, og om det giver et brugbart resultat.

DVD/ DivX/ XviD

På med en DVD-film i DVD-RW drevet, og gang i VLC media player.



Som det ses af CPU-måleren så er det ikke noget der giver sved på panden, og der var heller ikke skyggen af problemer med hakkende billeder. Det samme gælder for Xvid og DivX. så faktisk kan du godt bruge Pico 100 til afspilning af mediefiler over dit netværk. Det er først når vi kommer op i High-Definition filmformater at der kommer problemer.
 

BluRay

Jeg fik fat i en 720p version af "Pirates of the Caribbean", altså en forholdsvis lav opløsning, og en bitrate omkring 4500kb/s.



Billedet og målingen snyder lidt. Det ser ud som om CPU'en kun er 50% belastet, men det skyldes at Atom har hyperthreading og derfor optræder som to kerner ligesom en gammeldags Pentium 4. Uden hardwareacceleration fra onboard-grafikken til at hjælpe med afviklingen, går systemet i knæ og resultatet er ikke anvendeligt. Heller ikke med Media Player Classic, der kan udnytte hyperthreading, vil det lykkes.


Strømforbrug

Og hvad bruger bæstet så af strøm. Her mener jeg Intel har skudt sig selv lidt i foden ved at parre Atom-chippen med deres ellers udmærkede 945GC-chipset. Det er en ældre dame når vi snakker chipset, og strømforbruget ligger omkring 22W, eller næsten 10 gange så meget som CPU'en. Når nu man har 65nm-teknik til rådighed, og G43- og G45-chipset i skuffen der kan afvikle DirectX 10 er det mig ganske ubegribeligt hvad der ligger til grund for at parre en 2.5W CPU med et uddateret og ikke ret højt ydende chipset.

Pico 100 har hentet komponenter fra de bærbares verden, og dermed også en lille fordel i strømforbruget. En typisk Celeron maskine vil ligge omkring 80-90W i strømforbrug. Jeg har målt Pico 100 til lige under 40W når det går vildt til. Og det er da meget rart at vide at man ikke fræser sit el-måleskab itu bare for at tjekke e-mail.

 

Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2008 10:09:54
Svar/Indlæg:
3233/128
Fin lille test af en hyggelig maskine :)

Du skriver dog lige: Og så vender den så den suger luft ud. Jeg ville nok have sat den til at blæse ind på chipsettet i stedet, eftersom vi er meget langt fra at lave vakuum

Hvis der var vakuum ville man ikke hunne flytte varmen væk så det er vidst godt at det ikke indtræder her. 😀


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
30-09-2008 10:58:13
Svar/Indlæg:
2309/846
#1 vakuum, undertryk...kald det hvad du vil 🙂



MSJ1982
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2008 11:47:08
Svar/Indlæg:
3577/353
Nu afspiller du Blu RAy i Vlc der kan du godt bruge http://www.cccp-project.net/

Det bruger mindre cpu kraft


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2008 11:54:56
Svar/Indlæg:
3233/128
#2 Var også bare for skæg


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
30-09-2008 14:36:12
Svar/Indlæg:
3065/208
#3 Jeps, jeg har også kun gode erfaringer med CCCP (combined community codec) - i modsætning til nogle gamle codec packages.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-10-2008 15:52:32
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Polarfar, smart PC.