Test: DeLock 2.5" ekstern HDD-boks

Diverse d.  25. oktober. 2008, skrevet af jmose 8 Kommentarer.  Vist: 12538 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Delock
DK distributør: Digi-connection

Test

 

Jeg har haft denne lille boks til låns i en lille uges tid, hvor jeg har brugt den som almindelig ekstern disk. Rent praktisk betyder det at jeg har brugt den som lager for familiefotos, musik og film. Jeg har nemlig planer om at bygge et mediecenter, og dette var jo en kærkommen lejlighed til at kigge på hvordan en ekstern HDD kunne klare dette. Samtidig giver boksen mulighed for at "låse" informationerne - meget rart hvis man har private fotos liggende.

Eftersom at Delock ikke har oplyst hvorvidt at deres produkt er kompatibelt med Vista X64, har jeg testet i både Win XP Pro SP2 og Vista Home Premium x64 SP1.

 

Jeg har brugt 2 programmer til at teste ydelsen med, nemlig

  • Atto Disk Benchmark
  • HD Tune

Men før at vi kan teste noget som helst, skal Windows lige have tjek på hvad du tilslutter. Manualen anbefaler at man åbner sin disk administration efter at man har placeret sin harddisk i boksen. Herefter holdes begge nøgler, en efter en, over boksen og herved låses boksen op for formatering.

 

 

 

Vupti! Nu kan vi se boksen i vores diskhåndtering. Efter en hurtig formatering kan vi så fylde data på, og det rare her er jo at man selv kan bestemme størrelsen på den harddisk man tilslutter. Til mit formål lavede jeg simpelthen 3 mapper efter endt formatering. Billeder, musik og film. Man kunne også vælge at lave 3 partitioner, som man så kaldte det man ville.

 

Vi går lidt videre og kigger på ydelsen i de 2 programmer i XP vs Vista x64. Samtidig løser vi så spørgsmålet om hvorvidt boksen er Vista X64 kompatibel eller ej. 

 

HDTune

HDTune er et program som kan teste transfer raten til harddisken. Jeg har kørt testen 3 gange i hvert operativsystem og jeg viser her screenshots af de bedste resultater

 

 

         

WIndows XP Pro SP2                                     Vista Home Premium x64 SP1

Og resultatet overrasker mig i den grad. Hastigheden er markant bedre i XP Pro end i Vista. Selvom at acces-tiden er den samme, kan XP tilsyneladende bedre håndtere overførsler til boksen end Vista kan. Det er muligt at Vista x32 (som er understøttet) kan producere et andet resultat, men nu ved vi til gengæld at boksen kan fungere på Vista x64.

 

ATTO Disk Benchmark

ATTO tester også disken i transfer rate, men går lidt anderledes til værks. I flere forskellige filstørrelser tester den både read og write til disken og genererer en lille graf.

 

 

      

 WIndows XP Pro SP2                                     Vista Home Premium x64 SP1

Og hvad er det lige der sker for Vista? ATTO giver samme billede som HDTune, nemlig at Vista X64 ikke kan overføre i samme hastighed som XP Pro kan.

Hvis man så lige spoler lidt tilbage og tænker på mit forestående projekt, vil det jo faktisk sige at for at have bedst mulig ydelse til mit mediecenter bør jeg vælge Windows XP med en 3. parts frontend. Meget rar detalje at vide, hvis man påtænker at bruge den til det formål.

 

RFID låse nøgler

Boksen giver jo som sagt også mulighed for at låse informationerne på disken. Det foregår med 2 unikke nøgler som kodes til boksen via et radio-signal. Selve kodningen foregår under installationen, hvor man skal holde nøglerne over boksen for at låse den op til brug. Herefter er det kun de 2 nøgler der kan bruges.

For at kode boksen holder man en nøgle over boksen indtil den giver et lille "BIP" og dioden lyser rød. Herefter forsvinder drevet simpelthen fra "Denne Computer" og det er ikke længere muligt at benytte drevet idet det ikke kan ses. Heller ikke et besøg i diskhåndtering kan finde den frem igen. Og omvendt når den skal bruges igen, holder man igen nøglen over boksen indtil det lille "BIP" og dioden nu skifter til grøn. Drevet fremkommer nu igen i "Denne computer" og det er muligt at benytte det.

 

finger
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 10:20:28
Svar/Indlæg:
571/106
Jeg undrer mig over hvordan den fungerer rent teknisk. For at være "sikker" skal den jo kryptere dataen på drevet, ellers kan man jo bare tage disken ud af boksen og tilslutte den på normal måde. Men hvis den krypterer dataen på drevet burde overførselshastigheden ikke være så god.

Så den virker da ikke ret sikker...


Flyke
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 15:54:27
Svar/Indlæg:
19/0
Jeg hæftede mig lidt ved at det er muligt at få lavet ny(e) nøgle(r).
Det er da også lidt et slag mod sikkerheden.


mathiasm87
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 16:56:17
Svar/Indlæg:
626/77
#0 hvor kan man få fingerne i sådan en.. kunne se af de ikke havde den på edbpriser endu...


leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
25-10-2008 19:54:46
Svar/Indlæg:
228/35
Synes nu at "bundlen" er ok, de "kasser" jeg har erhveret mig gennem tiderne til eksteren USB interface har været leveret uden læder hylster. Det er da ok at den er med.


espeholt_jr
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 22:43:20
Svar/Indlæg:
2175/186
#1 undrede jeg mig også meget over. Og er der slet ikke skrevet noget om i anmeldelsen. Så reelt set beskytter den dig kun imod klassekammerater der vil nappe ens hemmelige indhold og ikke en tyv.


Ersgaard
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 23:52:18
Svar/Indlæg:
90/4


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 02:41:47
Svar/Indlæg:
5421/53
Skal drevet overhoved skrues for at komme ud? :|


dpro
 
Overclocker
Tilføjet:
29-10-2008 17:45:59
Svar/Indlæg:
32/4
Giver ingen mening at have saadan en HDD-boks medmindre data'en derpaa krypteres idet, som flere af jer nok har bemaerket, er for nemt at pille harddisken ud af boksen og saette direkte til en computer.

Teksten siger ogsaa:
DeLock lover sikre data på denne 2.5" eksterne harddisk-box. Vi tjekker om påstanden holder.

Men der bliver ikke testet paa nogen maade om den er brydelig. Imo ret daarlig test, da der kun bliver taenkt paa hastighed og ikke sikkerhed.