Test: Gigabyte EP-P45T Extreme

Bundkort, Intel d.  06. februar. 2009, skrevet af Mads321 10 Kommentarer.  Vist: 10151 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Gigabyte
DK distributør: Nordisc Distribution

Chipset P45

 

Northbridgen - P45 

Chipsettet understøtter naturligvis både Core 2 Duo og Core 2 Quad. Der er tale om support for op til 1333MHZ FSB, og Intel har sagt at chipsettet her er blevet optimeret til de højere bus-hastigheder og ikke her er helt identisk med P35. Der er 10.6GB/s båndbredde imellem CPU og chipsettets northbridge.

Med hensyn til RAM, så hedder supporten stadigvæk 800MHz DDR2 og 1066MHz DDR3. Intel vil satse meget på DDR3 - ligesom RAM-producenterne også gerne ser markedet flytte sig fra de nærmest underskudsgivende DDR2 moduler. Men bundkortproducenterne ser indtil videre ud til at vælge DDR2 løsninger i første omgang. Vi vil dog uden tvivl se en del DDR3-baserede P45 bundkort på længere sigt også, men i første omgang ser DDR2 ud til at vinde.

 


 

En anden detalje er at flere bundkortproducenter via BIOS-opdateringer sørger for uofficiel support for højere RAM-hastigheder, end dem Intel specificerer.

Med hensyn til mængden af RAM, er grænsen nu flyttet fra 8GB (på P35) til 16GB (på P45) som maksimal mængde.

Med hensyn til mulighederne for overclocking, så kunne det jo også give lidt højere RAM-hastigheder hvis FSB'en hæves. P35 var bestemt ikke dårligt til overclocking, og ofte blev 500MHZ - eller 2000MHz, hvis man bruger Intels regnemetode - nået. P45 er bygget på nyere 65nm teknologi (P35, X38 og X48 er alle lavet med 90nm teknologi) og dermed skulle chipsettet være både køligere og mindre strømforbrugende. Og så endelig have mulighed for højere hastigheder - bestemt ikke et dårligt argument for overclockeren.

En sidste Northbridge-detalje er måske den væsentligste for netop P45. Intel har nemlig skiftet PCI Express 1.1 support ud med PCI Express 2.0. Det betyder blandt andet fordoblet båndbredde til grafikkortet og at der kan leveres op til 150W strøm til et grafikkort via bundkortets slot - tidligere var dette kun 75W.

Southbridgen - ICH10

 

 

Intel har til P45 også lavet en ny Southbridge - ICH10. Den fås også som ICH10R, hvor R står for RAID. Iblandt entusiastløsningerne vil ICH10R sandsynligvis være dominerende, da merprisen for "R-udgaven" ser ud til at blive begrænset. I det hårde OEM-marked er det dog ICH10 der får lov at dominere.

Southbridgen ligner i høj grad ICH9, men er dog igen produceret på 65nm teknologi. Der er 12 USB-porte, med mulighed for at disable disse, således at eksempelvis en virksomhed kan forhindre andre i at hive følsom data ud fra en computer via USB. Samtidig gælder dette også den anden vej, således at man kan beskytte sine systemer mod vira, osv.

Vi finder også 6 PCI Express x1 porte og så et integreret 1 Gbit netværskort. Tidligere har det været rygtet at Intel med ICH10 ville introducere 10 Gbit LAN, men dette bliver altså ikke endnu. Samtidig har WLAN været nævnt, men dette er heller ikke blevet en del af det færdige chipset.

Til gengæld er Intel's Extreme Tuning medtaget fra X38 og X48 chipsettene. Intel Extreme Tuning er et værktøj, der tillader overclocking direkte fra Windows-miljøet. Intel viderefører naturligvis også HD Audio og så er der 6 S-ATA porte - også på ICH10. ICH9 havde kun 4 S-ATA forbindelser, hvor ICH9R havde 6. Nu er der 6 S-ATA porte uanset om man har fat i RAID-udgaven eller ej. Som ved USB-portene er der også her mulighed for at disable forbindelsen, hvilket Intel naturligvis kalder S-ATA port disable. De seks S-ATA porte kan desuden alle benyttes som eSATA porte.

Tre nye teknologier er optioner i den nye Southbridge. Dels er der Intel Quiet System Technology, der justerer blæsernes hastigheder, i forhold til den brug der er for køling. Derved minimeres støjniveauet i PC'en.

Intel's glimrende Matrix Storage er også en option. Værktøjet er til opsætningen af eksempelvis RAID-arrays, og er et rigtig godt værktøj til dette.

Endelig er der Intel Turbo Memory, der ikke har fået den ventede succes, og endnu ser ud til at mangle sit gennembrud. I forhold til de lave RAM-priser og muligheden for derved blot at installere flere RAM, så er muligheden for at tilkoble Flash-RAM, der skal bruges som ekstra cache, mindre interessant i øjeblikket.

Tak til Klavs S for stykket om P45

 


Kassens indhold på næste side.

Spear
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2009 11:52:51
Svar/Indlæg:
564/13
Spændende test. 🙂


Miccim
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2009 12:11:34
Svar/Indlæg:
3233/128
Man kan ikke bruge fsb 660 til noget overhovedet i denne test. Det er et fantasital som ikke bør opgives. Man kan kun bruge en fsb som opgiver et stabilt oc. Jeg kar da også ofte kunnet køre min fsb op til absurte højder i windows for blot at se den crashede.

Så 530 var det højeste stabile oc? Meget dårligt synes jeg da de fleste boards i den høje ende løber 550+ 😕


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
06-02-2009 12:50:51
Svar/Indlæg:
537/9
#2 taenk dog foer du svarer.. man kan sku da ikke rende 660*10 paa luft vel.. men okay. har haft min e8400 paa 635*9 i det board stabilt med ln2.. og 610*6 stabilt.. har selv haft det.. suveraent godt board..


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2009 13:05:50
Svar/Indlæg:
3321/21
"Product of the year", men kortet er fra sidste år ? Kunne ikke lade være 😛

Men ja det er et lækkert kort, vi fik også et par fra Gigabyte sidste sommer som der er blevet clocket flittigt på siden.

#2
At oplyse max fsb på kortet er da fint, at der også burde være fundet en stabil fsb gir jeg dig ret i.
Men de ep45t-extreme kort jeg har set clocker alle over standarten på FSBen, der har så bare været en masse bøvl med høj ram mhz sammen med høj fsb.


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
06-02-2009 20:05:27
Svar/Indlæg:
537/9
Hey.. du har lige glemt den sidste port er X4 og næstsidste er x8.. har selv haft boardet der er ikke flere lanes i selve porten


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-02-2009 18:15:21
Svar/Indlæg:
7263/260
#0

God test Mads, lækkert board og fantastisk gode billeder 🙂


Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-02-2009 18:24:29
Svar/Indlæg:
3162/326
#6

Nice der var en der lagde mærke til det... Jeg har fået nyt kamera 😲 😀


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
08-02-2009 21:39:48
Svar/Indlæg:
537/9
#7 mener du mig ?

Nej det er ikke dit kamera hahaha 😛

har selv haft det board.. sidder snart på 790i midlertidigt 😀


Mads321
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-02-2009 22:09:22
Svar/Indlæg:
3162/326
#8

Hov nej, mente #6 🙂


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
09-02-2009 18:50:49
Svar/Indlæg:
537/9
#9 ahh okay 😛... men det er jo gode billeder alligevel 😀