Test: Synology overvåger huset

NAS Server d.  20. november. 2008, skrevet af Polarfar 5 Kommentarer.  Vist: 14769 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Synology
DK distributør: Interdata.dk

Surveillance Station i brug
 

Jubel...der er hul igennem. Men vi skal jo også have fortalt maskinen hvordan den skal behandle informationerne. Jeg har to harddiske i min DS207, men der skal jo være plads til programmer, film og billeder også, så jeg har valgt at begrænse pladsen på Surveillance Station til 10GB. Det er ikke lang tid hvis man kører kontinuerlig video, men heldigvis har systemet en smart funktion så der kun optages hvis der detekteres bevægelse.

Vi kan ovenikøbet indstille hvilke dele af det aktive billede der skal overvåges for bevægelser.



Her er det et billede af døråbningen fra stuen ud mod køkkenet der er aktivt, og jeg vælger så at det kun er selve åbningen der skal detekteres bevægelser i.

Før det virker skal vi også lave en plan for hvornår systemet gør hvad. Du kan eksempelvis vælge at køre kontinuerlig optagelse i dagtimerne, og så gå over til bevægelsesfølsom optagelse i nattetimerne.



Jeg kan vælge mellem kontinuerlig eller bevægelsesfølsom optagelse. De to andre muligheder med alarmfunktion er ikke aktive, og jeg gætter på at denne funktion kun er mulig med mere avancerede kameraer. Her der valgt at optage med den bevægelsesfølsomme indstilling lørdag til mandag, kl 10-14.

Og det fungerer skam ganske glimrende. Som man kan se på billedet heruender så dukker der en hel række små filmklip op, efterhånden som familien passerer døråbningen og aktiverer kameraet.

 


Og sætter man afspilning i gang, så kan man se en eller anden stor mørkklædt mand lænet ind over dagens avis. Det er en ganske glimrende måde at overvåge et afsnit af huset på, men det er så her filmen ( hø-hø.. ) knækker lidt. For når det kommer til at advisere brugeren om eventuelle misdædere i carporten eller sommerhuset, så er eneste mulighed lige pt. at du kan få en e-mail fra systemet med en meddelelse om at kameraet er blevet aktiveret. Du har så mulighed for at logge dig ind på din Synology Diskstation fra en vilkårlig PC, forudsat at du har sat EZ-Internet delen op, eller bruger DynDNS-funktionen, og derigennem tjekker hvad kameraet kan se. Men jeg kunne godt ønske mig en SMS-funktion, eller måske en Skype-telefonbesked der på dårligt kina-engelsk siger "all of your base are belong to us"....eller noget. Bare et eller andet der går hurtigere end e-mail, for det er jo ikke særlig sandsynligt at du sidder foran din PC og tjekker post når uheldet sker.

 

GeGandhi
 
Overclocker
Tilføjet:
20-11-2008 01:36:16
Svar/Indlæg:
22/8
lige en lille ting. nu hvor vi jo er godt i gang med at blande software og hardware fra forskelige firmaer kan vi jo lige så godt tage en til med.

For med bibob har du mulighed for at sende en mail til en bestemt mail adresse også får du den som sms på din telefon. jeg ved ikke om der er andre firmaer der har denne funktion men tror det nok.


MadsH
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-11-2008 05:25:33
Svar/Indlæg:
1915/57
Hey det er sgu fee' at i laver denne type tests. Rigtig fedt for mig som havde indbrud for nylig og har gået med tanker om at installerer noget al'a det her.Og det er da fin kvalitet.man kan da sagtens se hvem der er på billedet. 🙂


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
20-11-2008 11:00:07
Svar/Indlæg:
32/2
Rigtig fin test. ..og Polarfar har helt ret. Synology er rigtig god til at holde deres produkter opdaterede med ny firmware, ikke bare med fejlrettelser men også med væsentlige nye faciliteter. Det er ikke en gang den nyeste firmware som indholder Surveillance station'en. Den er fra Marts måned, og siden dengang er der kommet 6 (større og mindre) firmware opgraderinger, så man føler i sjælden grad som kunde at man får noget for pengende - også efter at produktet er købt og betalt.


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-11-2008 15:16:38
Svar/Indlæg:
3943/44
Skal muligvis have lavet noget overvågning på et tidspunkt, så holder lidt øje med hvad der sker.
Kikkede så på synology's hjemmeside, skulle jo se hvor mange kameraer man kan sætte til.
Fra 2-10 alt efter model.
Men du får kun en licens per maskine, så skal du bruge flere må du købe dem, har dog endnu ikke kunne finde en pris...


leon2008
 
Overclocker
Tilføjet:
20-11-2008 15:17:47
Svar/Indlæg:
228/35
-> #3 Kan kun være enig, Jeg har selv en DS207, som jeg har haft gennem længere tid. Den har så mange funktioner man har brug for.