Test
Så til den vigtigste del, nemlig selve testen. Tilfældigvis har jeg en bunke forskellige musemåtter liggende, så jeg prøver musen på en række af dem. Til testen i dag tager jeg: Steelseries SP, Func Surface 1030 Archetype, Ulti-Mat silver og Icemad black 2. edition.
Jeg lægger hårdt ud, og spiller nogle runder Call of Duty 4, efterfulgt af Counter Strike og til sidst Battlefield 2142. I alle tre spil klarer musen sig rigtig fint, og selv om følsomhedsniveauet blev ændret undervejs, ændrede det ikke på den gode ydelse. Musen er specielt beregnet til spil, og til det er den også rigtig god. Jeg noterede ikke de store forskelle i præcisionen på de forskellige musemåtter, så indtil videre har jeg ikke fundet en musemåtte der ikke passer sammen med den her mus.
Hvor god man føler en mus er, afhænger selvfølgelig også af hvordan musen passer til ens hånd, og hvordan man kan lide og holde på den. Selv kan jeg godt lide mus, der er formet så den passer til hånden, altså hvor der er tænkt over ergonomien. Musen her er ikke formet så den passer perfekt ind in hånden, og den er også lavere end de fleste af den type mus, f.eks. en Logitech G5. Alligevel synes jeg faktisk den ligger godt i hånden, hvilket også gør at musen føles god.
Til sidst prøver jeg også lige lidt billedredigering med Photoshop. Her kan jeg dog bedre lide at arbejde med en lidt større mus, da man kan have et bedre greb om sådan en. Her er Razer Diamondback lige en smule for lille til min smag. Præcisionsmæssigt fejler musen dog ikke noget, denne er nemlig helt i top.